Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 92
§ 92.
B. Det befarne Mandskab.
Ifølge Lov 1861 §8 (Lov 1869 §§ 4, 8, 31) betragtes alle Værnepligtige, der have erhvervet i det Mindste Halvbefarenheds Grad og derhos søge Livserhverv ved Søfart, om de endogsaa ikke have opnaaet Udskrivningsalderen og uden foregaaende Sessionsbehandling, som om de have valgt at afjene deres Værnepligt ved Søværnet. De blive derfor uden Hensyn til deres Alder at optage i en særegen Sørulle og ansees som hjemforlovede med Ret til at søge deres Erhverv hvorsomhelst, forsaavidt dette ikke strider mod Lovens øvrige Bestemmelser, s. Lovens § 8 (Lov 1869 §§ 4, 8).
De søfarende Værnepligtige, som ikke endnu ere blevne befarne, vedblive at staae i Lægdsrullen, men ere under givne flere særegne Regler, i hvilken Henseende navnlig kan mærkes Bestemmelsen i Lovens § 45 (Lov 1869 § 52) om, at enhver Værnepligtig, der udmønstres eller forlader Landet for at fare med fremmede Nationers Skibe, skal være forsynet med en Søfartsbog, der indeholder Oplysning om hans Stilling i Rullen, jfr. ogsaa Lovens §§ 9, 10, 12 (Lov 1869 §§ 9, 11, 14).
Betingelserne for at forfremmes til Befaren og over føres til Sørullen ere ifølge Lovens § 46 (Lov 1869 § 31), at Vedkommende har en Lægdsrullealder af 18 Aar, og at han har været i Fart som Sømand i en vis Tid og i denne Tid gjort et vist Antal Reiser i nærmere angivne Farvande, hvortil kommer, at han ikke maa henhøre til Hærens eller Søværnets Linie, s. Cirk. 8. Juli 1863 (D.T. 565). Efter Reisernes Længde og Beskaffenhed skjelnes der mellem Helbefarne og Halvbefarne, s. Lovens § 46 (Lov 1869 § 31). Forfremmelsen i Befarenhed er en administrativ Handling, der foretages af Chefen for Orlogstogtet eller Udskrivningschefen, s. Lovens § 46 (Lov 1869 § 31).
Som de vigtigste Eiendommeligheder, der gjælde for det befarne Mandskab, kunne nævnes:
1.De Befarne optages i en særegen Sørulle, s. Lovens § 8 (Lov 1869 § 8). [Imidlertid er det en Betingelse for Optagelse og Forbliven i denne, at Vedkommende søger Livserhverv ved Søfart, s. Lovens § 8, og naar han opgiver dette, er han berettiget og forpligtet til at føres tilbage til Lægsrullen (s. Lov 1869 § 8)).
2.Ved det befarne Mandskab foregaaer der ingen Behandling til Udskrivning ved Sessionen, s. Lovens § 8 (Lov 1869 §4). Da Tjenstdygtighed maa formodes at være tilstede og Tjenesten er ens for alle Befarne, ligesom endelig Følgeordenen for Indkaldelsen bestemmes efter særegne Regler, er der heller ingen Trang til Sessionsbehandling. Hermed hænger det uden Tvivl ogsaa sammen, at der ingen Forskjel gjøres mellem mere og mindre Tjenstdygtige, men at den, der ikke er fuldkommen tjenstdygtig, fuldstændig kasseres, s. Skr. 23. Mai 1863. Medens saaledes Behandlingen til Udskrivning bortfalder, maa selve Udskrivningen ligefuldt være hjemlet ved en Udskrivningslov, s. Grl. 1863 § 51, Lov 5. Dec. 1863, foreløbig Lov 11. Febr. og Lov 3. Aug. 1864 (Grl. 1866 § 47, Lov 24. Apr. 1868 § 3, Lov 6. Marts 1869 §§ 4, 29).
3.Indkaldelsen skeer ikke efter Aldersklasser, men efter saakaldte Togter, s. Lovens §§ 23, 47 (Lov 1869 §§ 30—32, jfr. § 58), hvorved en ligelig Fordeling af Værnepligts byrden opnaaes. Til Sikkerhed for, at ingen ved Fraværelse skal unddrage sig Værnepligtsbyrden, har Lovens § 44 (Lov 1869 § 37) fastsat en Aldersgrændse, ud over hvilken Fraværelse ikke kan ansees som lovligt Forfald. Om Fremgangsmaaden ved Indkaldelsen har Lovens § 24 (Lov 1869 § 33) givet særegne detaillerede Regler.
4.Der findes ingen Adskillelse mellem Linie og Forstærkning.
[5.Med Hensyn til Frigjørelse for Værnepligten hjemler Lovens § 30 Adgang til Bytning; dog maa uden Tvivl ogsaa egentlig Stilling kunne finde Sted (s. Lov 1869 § 35, jfr. § 59)].
6. Tjenestepligten ophører med det 38te Aar, s. Lovens § 37 (Lov 1869 § 43); dog maa ogsaa denne Art af Værnepligt kunne aftjenes ved 8 Aars stadig Tjeneste, s. Lovens § 25 (Lov 1869 § 43, jfr. § 60).