Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 89

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 282-283

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


§ 89.Hvem paahviler Værnepligten.

Værnepligten paahviler uden Hensyn til Stand eller Herkomst alle Mandspersoner i Kongeriget Danmark, der have dansk Indfødsret, s. Lov 1861 § 1 (Lov 1869 § 1, jfr. § 56). Fremdeles paahviler den Udlændinge, som have erhvervet fast Hjem her i Riget, forsaavidt ingen Konvention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor, s. Lovens § 1, jfr. §§ 7, 32 Nr. 2 (Lov 1869 §§ 2, 7, 49). Om Begrebet fast Hjem, s. Koll. Tid. 1843. 926—27, Schlegels Høiesteretsdomme I 693, H. R. T. 1857. 307, 1860. 149. Et undersaatligt Forhold, der udelukker Værnepligten, er tilstede hos den Udlænding, der er sendt hertil som Konsul, hvorimod den Omstændighed, at en Indfødt eller dansk Undersaat er anerkjendt som Vicekonsul for en fremmed Stat, ikke er antagen tilstrækkelig til at fritage ham for Værnepligt, s. Pl. 25. Sept. 1834, Resol. 25. Apr. 1821, H. R. T. 1857. 477, 1859. 120. De paa Island, Færøerne eller de danske Kolonier udenfor Europa fødte Mandspersoner blive ligeledes først værnepligtige, naar de erhverve fast Hjem i Kongeriget Danmark, s. Lov 1861 § 2, jfr. §§ 7, 32 Nr. 2 (Lov 1869 §§ 1, 7, 49), s. derimod med Hensyn til Bornholm Lovens § 8 (Lov 1869 § 6, Lov 6. Juli 1867 §§ 179—184).

Egentlig Fritagelse for Værnepligten tilkommer kun dem, der have modtaget den geistlige Ordination eller ere Geistlige ved et af Staten anerkjendt Religionssamfund, s. Lov 1861 § 4, jfr. Lov 13. Apr. 1851 § 1 (Lov 1869 §§ 39, 61), og Forfatningsretten. Den lignende Fritagelse, som Lov 12. Febr. 1849 § 6 indrømmede de fastansatte Skolelærere, er nemlig hævet ved Lov 1861, s. § 32 1 c (Lov 1869 § 61), og ifølge Lovens § 50 kunne ingen Fritagelser for Værnepligtens Opfyldelse tilstedes, medmindre de have Hjemmel i Lov 1861. Som en Fritagelse for Værnepligten kan det aabenbart ikke betragtes, at Utjenstdygtige kunne udslettes af Rullen, s. Lov 1861 § 14 (Lov 1869 § 12 Nr. 4, 44), jfr. Grl. 1849 § 95 (Grl. 1866 § 90), ikke heller, at de, som ere dømte paa Æren eller have lidt Straf af offentligt Arbeide, som uværdige udelukkes fra at tjene i Hæren eller ved Søværnet, s. Lov 1861 § 5 (Lov 1869 § 3), hvilket sidste er saa meget klarere, som Paragraphen selv giver den rigtig nok ikke hidtil i Praxis anvendte Regel, at de i fornødent Fald kunne anvendes ved særlige Arbeidskommandoer, hvor for de heller ikke udslettes af Rullen.

Medens Begunstigelser med Hensyn til Værnepligtens Opfyldelse ifølge Lov 1861 § 50 kun kunne tilstedes, naar de have Hjemmel i bemeldte Lov, har denne udtrykkeligt indrømmet adskillige saadanne Begunstigelser, som dels gaae ud paa Forbigaaelse ved Indkaldelse til Forstærkningen, s. Lovens § 321 c (Lov 1869 § 61) og § 48 (Lov 1869 § 63), jfr. Resol. 4. Juni 1864, D. T. 886, dels paa, at Vedkommende kun kan anvendes i en vis høiere Tjenestegrad, s. Lovens §§ 24, 25 (Lov 1869 §§ 33, 58, 60), dels endelig paa Værnepligtens Opfyldelse paa en lettere og bekvemmere Maade, s. Lovens § 8 (Lov 6. Juli 1867 §§ 179—184).

Forpligtelsen til at afjene Værnepligten indtræder i Almindelighed med det 22de Aar, fra hvilken Regel dog adskillige Afvigelser finde Sted, s. Lovens § 10, jfr. §§ 8, 11, 12, 15 (Lov 1869 §§ 11, 12, 14, 17), og vedvarer i Reglen i 16 Aar, efter hvilken Tid Vedkommende udslettes af Rullen og erholder Afskedspas, s. Lovens § 37 (Lov 1869 §§ 38—43), dog kan Tjenestetiden i Krigstid eller overordentlige Tilfælde udstrækkes længere, s. Lovens § 38 (Lov 1869 § 45), ligesom Udslettelse af Rullen ikke fritager for Forpligtelsen til at møde efter almindeligt Opbud, s. Lovens § 39 (Lov 1869 § 5). Forsaavidt Rettigheder og Forpligtelser efter Lov 1861 beroe paa en vis Alder, beregnes denne paa en eiendommelig Maade, den saakaldte Lægdsrullealder, s. Lovens § 6 (Lov 1869 § 53).