Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 70

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 208-214

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 70.Bankvæsenet.

Ved Oktroi 29. Okt. 1736, jfr. Regl. 5. Nov. s. A. og Fdn. 8. Marts 1737 oprettedes en Kourantbank, hvis Formaal navnlig skulde være at diskontere Vexler og gjøre Udlaan paa haandfaaet Pant. Den forsynedes med betydelige Privilegier, navnlig Ret til at udstede Sedler, der paa Anfordring skulde indløses af den, og som skulde modtages i de kongelige Kasser for deres paalydende Værdi, hvorimod de ikke skulde være tvunget Betalingsmiddel mellem Mand og Mand. Fremdeles skulde Banken være et autoriseret Depositionssted for Umyndiges og Boers Midler; den skulde nyde Stempelfrihed, Arrestfrihed, osv., s. Fdn. 8. Marts 1737. Banken var en privat Aktiebank, som bestyredes af selvvalgte Kommissairer og var kun underkastet ringe Kontrol fra det Offentliges Side, hvilket var saa meget mere uheldigt, som der ikke var foreskrevet nogen Grændse for Seddeludstedelsen. Paa Grund af de herved fremkaldte Misligheder saae man sig nødsaget til at suspendere Sedlernes Indløsning ved Fdn. 16. Okt., 26. Nov. 1745, der tillige forbøde Udførselen af rede Penge. Vel hævedes disse Bestemmelser ved Fdn. 14. Marts 1747, men ved Fdn. 6. Okt. 1757 fornyedes de atter paa nogen kort Tid og indtil Videre, hvorhos det bestemtes, at Ingen maatte vægte sig ved at modtage Bankosedler i Betaling. Endelig bleve ifølge et med Regeringen indgaaet Forlig Interessenterne udløste af Staten, og Banken gik over til en Statsbank, saaledes at den nu bestyredes af Regeringsautoriteterne efter de samme Regler som hidtil, navnlig uden nogen Begrændsning med Hensyn til Seddeludstedelsen, og Indtægtern- tilfaldt Statskassen og skulde anvendes til Statsgjældens Betaling, s. Fdn. 15. Apr. 1774. Da en ny Speciesbank oprettedes ved Oktroi 16. Febr. 1791, bestemtes det, at Kourantbanken kun skulde vedblive at bestaae for at indløse sine Sedler, ikke for at udstede nye, s. Oktroiens Præmisser, men denne Regel overholdtes ikke, idet Finantserne fremdeles benyttede den til Udstedelsen af Kourantsedler, hvorved disses Pris i høi Grad trykkedes. Først ved Fdn. 5. Jan. 1813 blev den ophævet, s. Fdn. § 9, og de kourserende Sedler indløstes med 1 Rigsbankdaler for 6 Rdlr. Kourantsedler, s. Fdn. § 10.

Ligesom der ved Fdn. 29. Febr. 1788 var Oprettet en Speciesbank for Hertugdømmerne, oprettedes der ogsaa en Speciesbank for Danmark og Norge ved Oktroi 16. Febr. 1791. Denne var en privat Aktiehank og indtog en af Regeringen uafhængig Stilling. For at undgaae de Misligheder, som havde fundet Sted ved Kourantbanken, fastsattes der ved Oktroiens § 9 en Grændse for Seddeludstedelsen, men Bankens Stilling svækkedes ved den ved Oktroiens §§ 8 og 13 aabnede Adgang til Benyttelse af Kourantsedler og endnu mere ved de Pengeomsætninger med Regeringen, hvorpaa Bestyrelsen senere indlod sig. I Henhold til Fdn. 5. Jan. 1813 § 9 Ophævedes den, idet Kongen udløste Interessenterne, s. Noten til bemeldte Paragraph i Lovsamlingen.

Foruden de nævnte Instituter bestod der endnu flere andre, som havde Ret til at udstede Sedler, nemlig Depositokassen, s. Pl. 13. Nov. 1799, Skatkammerfondet, s. Fdn. 21. Okt. 1803, og for Hertugdømmerne foruden Speciesbanken det slesvigholstenske Laaneinstitut , s. Pat. 23. Okt. 1801.

Den uforholdsmæssige Udstedelse af Sedler havde i høi Grad trykket disses Kours og tilveiebragt en Rystelse i Penge- og Kreditforholdene, som nødvendiggjorde en kraftig Indgriben fra Statens Side. Ved Fdn. 5. Jan. 1813 bleve samtlige bestaaende Pengeinstituter ophævede og i deres Sted blev oprettet en Rigsbank, s. Fdn. §§ 1, 2, 9. De i Omløb værende Pengerepræsentativer skulde indløses efter et nærmere fastsat Forhold, s. Fdn. § 10, og for private Forskrivninger fastsattes dels en Omskrivning og Nedsættelse, dels en tvungen Kredit, s. Fdn. 523 ff., ligesom der endelig ved Pl. 5. Jan. 1813, jfr. Fdn. 1813 § 22, blev truffet nærmere Bestemmelse om Omskrivning af Gager, Pensioner, m. m. Banken skulde være berettiget til at udstede et begrændset Antal Sedler, som for Størstedelen skulde anvendes til at indfrie de kourserende Repræsentativer, medens Resten skulde anvendes til at understøtte Finantserne og til Udlaan, s. Fdn. 1813 § 8, Fund. 5. Jan. 1813 §§ 3—10. For at fundere de saaledes udstedte Sedler tillagdes der Banken en Fordring med 1ste Prioritets Panteret i alle faste Eiendomme i Landet af 6 pCt. af disses Værdi, hvilken Fordring skulde være uopsigelig fra Bankens Side, hvorimod den af Debitor kunde indbetales, men, indtil dette skete, maatte forrentes med 61/2 pCt., s. Fdn. 1813 §§ 3, 7, Fund. 1813 § 2, hvilket dog ved Fdn. 9. Juli 1813 § 10 blev saaledes forandret, at Eierne af Jorder og Tiender fik 5/6 af deres Bankhæftelsesrenter godtgjort i de kongelige Skatter. Bestyrelsen var kongevalgt, s. Fund. 1813 % 22 if, men skulde være aldeles adskilt fra Forvaltningen af Statens Finantser, s. Fdn. 1813 5 2. For at skaffe Banken mere Tillid blev det ved Aab. Br. 30. Juli 1813 bestemt, at Rigsbanken skulde gaae over til at blive privat under et nationalt Interessent- skab, hvilket skete ved Aab. Br. 6. Apr. 1818 og Oktroi 4. Juli s. A., jfr. Regl. 27. Juli s. A. under Navn af Nationalbank, saaledes at Nationalbanken overtog alle Rigsbankens Rettigheder og Forpligtelser , s. Oktroi 1818 § 2. Beboerne i Hertugdømmerne fik imidlertid ved Pat. 4. Juli 1818 Adgang til paa forskjellige Maader at udløse sig af deres Forhold til Banken, s. Oktroi 1818 § 6.

Nationalbanken er et privat Interessentskab, der er aldeles adskilt fra Statens Finantser og i høi Grad uafhængigt af Regeringen, s. Oktroiens § 1, jfr. § 35: Interessenter og Aktiehavere i Banken ere:

1.Frivillige Subskribenter, s. Oktroiens §§ 10, 11, Pl. 21. Mai 1818.

2.Eiere af Bygninger i Kjøbstæderne og paa Landet for deres fulde Bankhæftelse, forsaavidt den udgjør et eller flere hundrede Rigsdaler. Flere mindre Hæftelser kunne sammenlægges for at tilveiebringe Aktieret, hvorimod den i Oktroien tilladte Supplering af mindre Hæftelsesbeløb ved Indbetaling af det Manglende er ophørt, s. Oktroiens § 11, Regl. 27. Juli 1818 § 8, Pl. 6. Aug. 1839.

3.Eiere af Jorder og Tiender for den ene 1/6, som ikke godtgjordes i Statsskatterne, hvorimod de 5/6 ingen Aktieret gav, s. Oktroiens § 11, Regl. § 8. Ifølge Aab. Br. 4. Dec. 1838 bortfaldt de 3/6, hvorimod de 2/6 endnu oppebæres af Banken indtil 1876. Om Sammenlægning og Supplering gjaldt med Hensyn til den ene 1/6 af Hæftelsen de samme Regler, som med Hensyn til Hæftelsen af Bygninger.

Aktieretten tilkommer de paagjældende Eiendomsbesiddere, hvad enten de have indbetalt deres Hæftelse, hvilket for Jorders og Tienders Vedkommende kun kan skee med Hensyn til den ene 1/6, som ikke godtgjøres i Statsskatterne, eller ikke, i hvilket sidste Fald imidlertid Udbyttet likvideres i Bankrenterne, indtil Rente og Udbytte ere lige, s. Oktroiens § 11. Naar Debitor indfrier Hæftelsen, kan han fordre, at Bankens Obligation cederes ham, i hvilket Tilfælde han indtræder i Bankens Ret, hvilket faaer Betydning i Tilfælde af Obligationens Transport eller Eiendommens Salg, s. Fund. 5. Jan. 1813 § 11, Oktroi 1818 § 8. Ved at forevise Obligationen eller Bankens Kvittering for Beløbet kan han da faae udstedt Aktiebrev, forsaavidt Summen udgjør fulde Hundrede Rigsdaler, s. Oktroiens § 11, Regl. § 8. Aktieretten kan skilles fra Eiendommen og endogsaa fra Bankhæftelsesobligationen, s. i det Hele nærmere Grams Tingsret § 157 d.

Banken bestyres af 15 Repræsentanter, som supplere sig selv, og 5 Direkteurer, hvilke vælges af Repræsentanterne med Undtagelse af 1, som vælges af Kongen, s. Oktroiens §§ 28—40 og Regl. § 35 ff. Tilsynet med, at Banken opfylder sine Forpligtelser med Hensyn til Staten og det offentlige Pengevæsen, føres af en kongelig Bankkommissair, hvilken Funktion stedse skal være forenet med Justitsministerens Embede, s. Oktroiens § 32. Naar han formener, at Noget af Direkteurerne foretages, som kunde stride mod Bankens Oktroi og Reglement, kan han, naar der ved Forhandling med Repræsentanterne ikke kan opnaaes Enighed, paaanke Beslutningen til Høiesteret, s. Oktroiens § 35, jfr. Regl. §§ 56—58.

Bankens Formaal er først og fremmest at virke til at befæste Pengevæsenet i Landet, s. Oktroiens § 3. I dette Øiemed skulde den først indløse de kourserende Rigsbanksedler, til hvilket Brug den skulde Oppebære de 5/6 af Bankhæftelsesrenterne af Jorder og Tiender, saalænge indtil Sedlerne derved vare blevne inddragne, s. Oktroiens §§ 3, 6 B, hvorfor disse forlods og ubetinget skulde anvendes til Seddelinddragelsen , s. Oktroiens § 14. Dog blev det ved Aab. Br. 4. Febr. 1820 tilladt, at de maatte anvendes til Forrentningen og Afbetalingen af et af Banken for at paaskynde Seddelinddragelsen optaget Laan. Ifølge et mellem Banken og Finantserne indgaaet Forlig blev det ved Aab. Br. 4. Dec. 1838 bestemt, at de 3/6 af Bankhæftelsen skulde ophøre, hvorimod Banken fremdeles indtil 1876 skulde være berettiget til hos Yderne at oppebære de 2/6 af Bankhæftelsesrenten, hvilken disse da kunde likvidere i de kongelige Skatter. Fremdeles skulde den drage Omsorg for paa tilbørlig Maade at fundere de dels af Rigsbanken, dels senere af den selv udstedte Sedler og naae til at erklære dem realisable, s. Oktroiens §§ 3, 17—20, hvilket sidste skete ved Pl. 13. Mai 1845. For at sikkre Banksedlernes Soliditet er der dels foreskrevet en Grændse for det Antal Sedler, Banken maa udstede, dels Regler for, hvorledes disse skulle funderes, nemlig dels i Sølv, dels i andre Værdieffekter, s. Oktroiens §§ 18—20, Resol. 11. Juli 1840, 4. Juni 1847, 23. Jan. 1849, 4. Okt. 1854, 21. Okt. 1859 (D. T. 763).

Dernæst skal Banken sørge for ved Udlaan og Diskontering at fremme Pengeomløbet til Lettelse for Produktion, Handel og Omsætning, samt ved Foliers Aabning og Depositers Modtagelse at holde betroede Midler i sikkert Gjemme og Tilsvar, s. Oktroiens §§ 5, 22 ff., Regl. § 9 ff. I denne Virksomhed understøttes Banken ved Filialer, s. Oktroiens § 57, som ere etablerede i Aarhus, s. Bkg. 20. Nov. 1837, Resol. 13. Marts 1848, og Flensborg, s. Pat. 23. Febr. 1844, hvorimod en paatænkt Filialbank i Odense, s. Resol. 13. Marts 1848, ikke er kommen i Stand. Den ved disse Operationer indvundne Fordel bliver efter Repræsentanternes nærmere Bestemmelse at udbetale Aktiehaverne som Udbytte af Aktierne, s. Oktroiens § 27, Regl. § 40.

Bankens Rettigheder ere nærmere bestemte ved dens Oktroi, som skal gælde for 90 Aar, s. Oktroiens § 58, uden at der saaledes som ellers ved Privilegier behøves nogen Stadfæstelse ved Thronskifte, samt ved dens Reglement 27. Juli 1818 og forskjellige senere Bestemmelser. Dens vigtigste Ret er dens Ret til at udstede Sedler, der nu, efterat de ere erklærede realisable, 3. Pl. 13. Mai 1845, skulle modtages til deres fulde Værdi, saavel mellem Mand og Mand, som i de offentlige Kasser, s. Fund. 5. Jan. 1813 § 4, Oktroi 4. Juli 1818 §§ 19, 20. Om de Begrændsninger, Bankens Ret til at udstede Sedler er undergiven, er talt ovenfor; til Seddelmassens Forøgelse har man ikke anseet Repræsentationens Samtykke for nødvendigt. Om det Spørgsmaal, hvorvidt Bankens Eneret til at udstede Repræsentativer strækker sig, navnlig i Forhold til Staten, s. Fund. 5. Jan. 1813 § 1, Oktroi 1818 § 42, og Statsforfatningsretten.

Som andre Banken tilkommende Rettigheder kan nævnes Afgifts- og Stempelfrihed, s. Oktroiens §§ 43, 50, Arrestfrihed, s. Oktroiens §§ 44, 45, særegne Begunstigelser med Hensyn til Realisation af stillede Panter, s. navnlig Pl. 1. Juni 1837, mfl.