Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 7
§7.Begrebet Øvrighed.
Efter sin Etymologi synes Ordet Øvrighed at betegne Enhver, hvem det ifølge Lovgivningen tilkommer i Statens Navn og paa dens Vegne at afgjøre Noget med juridisk Virkning, og det indbefatter saaledes ikke blot Organerne for den udøvende Magt, men ogsaa de dømmende Autoriteter. Denne vide Betydning, der er ret naturlig paa en Tid, da Statsmagterne ikke ere skarpt adskilte, forekommer ogsaa paa flere Steder i Chr. V. Lov og i Anordningerne fra den nærmest efter samme liggende Tid. Det er allerede tvivlsomt, om Ordet ikke er brugt i denne Betydning i det hyppigt forekommende Udtryk »straffes af sin Øvrighed«, s. 3. 16. 12, 3. 16. 15.2 Nr.2, 5 og navnlig 3. 16. 16. 2 »straffes af Øvrigheden paa yderste Formue«, men den snevrere Betydning kan dog forsvares derved, at det var den administrative Øvrigheds Pligt at paatale Sagen og fuldbyrde Dommen, s. 6. 13. 24, »Amtmanden eller Husbonden eller andre, som det bør at straffen«. Heller ikke ganske afgjørende ere de Bestemmelser, hvor der tale som Forretninger af en blandet administrativ og judiciel Karakter, s. 5. 2. 90. Derimod forekommer Udtrykket Øvrighed klart i Betydning af Dommer i 1. 2. 14. »hvor paa at dømme Stadens Øvrighed tilkommer«, 3. 4. 4, Instr. 5. Jan. 1722 A § 4 »Stiftsbefalingsmanden skal have tilbørlig Opsyn med Justitien — —, at ethvert Steds Øvrighed forsvarligen deres Embeder forvalter«. Imidlertid er denne Terminologi sjeldnere og forekommer navnlig ikke i de nyere Anordninger.
I en snevrere Betydning forstaaes ved Øvrighed ethvert Organ for den udøvende Magt, hvilket det tilkommer selvstændigt med Retsvirkning at beslutte og befale Noget paa Statens Vegne, s. 1. 26. 1 »Kongens Befalingsmænd eller dem, som paa Kongens Vegne, geistlig eller verdslig Øvrighed, paa de Steder have at sige«. Det omfatter saaledes ikke blot de lavere administrative Autoriteter, men ogsaa Ministerierne og selv Kongen, s. Grl. 1849 § 77, Grl. 1863 § 63 (Grl. 1866 § 72). Derimod udelukkes fra Begrebet dels de Private, dels de dømmende Autoriteter, s. Instr. 28. Aug. 1795 § 29, Pl. 18. Marts 1829 Præm., 25. Nov. 1829 §§ 1, 2, 3, mfl., dels endelig saadanne Embedsmænd, der vel have at virke for Statsformaalet og under denne Virksomhed kunne foretage Noget, der har juridisk Virkning, men som enten blot have at udføre modtagne Befalinger, eller hvis Embede overhovedet ikke medfører nogen Ret til at optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, saasom Præster, Skolelærere, Professorer, osv. I den heromhandlede Betydning skjelnes mellem civil, militair og geistlig Øvrighed, eller hyppigere mellem geistlig og verdslig Øvrighed, s. 1. 26. 1, 2. 9. 5, og under verdslig Øvrighed indbefattes da ikke blot de ordinaire Øvrigheder, men ogsaa de, som forestaae specielle Brancher af Statsforvaltningen, forsaavidt de i denne Egenskab kunne optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, saasom Sundhedsautoriteter, Bygnings- og Brandembedsmænd, Toldembedsmænd, osv.
Endelig bruges Øvrighed i indskrænket Forstand om en bestemt Art af den udøvende Magts Organer, nemlig om dem, hvem det almindelige Tilsyn med Lovenes Overholdelse er overdraget i første og anden Instants, hvortil henhøre Stiftamtmænd og Amtmænd, Magistrater og Byfogder, Herredsfogder og Birkedommere, s. 1. 24. 44, 52, 3. 4 Inskriptionen, 1.5.6, 1.8.2, 1.13.9, 1.19.5, 7, osv. I denne Betydning modsættes Øvrighed ikke blot Domstolene, men ogsaa de øverste Forvaltningsautoriteter, samt de Autoriteter, der føre Tilsyn med Lovenes Overholdelse i specielle Brancher. Denne Betydning af Ordet, der vistnok er den almindelige i Chr. V. Lov, har sin naturlige Oprindelse fra den Tid, da disse Autoriteter bestyrede saagodtsom alle administrative Statsforretninger med Undtagelse af de geistlige, og det er forklarligt, at den har vedligeholdt sig, da de paagjældende Autoriteters Funktioner ere de vigtigste, og da deres Kompetence er almindelig og omfatter alle Sager, som ikke særligt ere unddragne dem, ligesom de ogsaa længe beholdt en vis Myndighed over de nydannede Autoriteter. I denne Betydning skjelnes da atter mellem Overøvrighed og Underøvrighed, s. Fdn. 23. Mai 1827, Pl. 12. Juni 1827, Vedtægt 30. Dec. 1857 § 3, mfl. I Øvrigt maa det vel erindres, at de samme Personer meget hyppigt beklæde saavel Øvrigheds- som Dommerposter, og at dette navnlig gjælder om de almindelige Underøvrigheder, men at denne Forbindelse mellem Retspleie og Forvaltning saa vidt muligt skal hæves, s. Grl. 1849 § 76, jfr. 3. midl. Best. (Grl. 1866 § 71 og 3. midl. Best.)