Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 39
§ 39.Kommunalbestyrelsens Sammensætning.
Efter Adn. 13. Aug.1841 bestod Sogneforstanderskabet af følgende Medlemmer:
1.Sognepræsten var fuldstændigt Medlem af Forstanderskabet. Herredsfogden og Birkedommeren kunde tiltræde Forstanderskabets Samlinger med Stemmeret, naar hans Leilighed tillod det, s. Adn. 1841 § 2.
2.De Lodseiere, som af Distriktets Hartkorn eiede i det Mindste 32 Tønder, og som boede i Distriktet eller dog vare villige til at indtræde, indtraadte uden Valg. I Tilfælde af Forhindring kunde disse lade sig repræsentere af en af Amtsraadet konstitueret paalidelig Mand, s. Adn. 1841 § 2.
3.4—9 Medlemmer valgtes af de dertil kvalificerede Beboere, s. Adn. 1841 § 2. Valgret og Valgbarhed forud satte, at Vedkommende eiede eller havde i Fæste idetmindste 1 Tde. Hartkorn, eller en Bygning af 1000 Rdlrs. Assuranceværdi eller var Forpagter af et Jordbrug paa 6 Tønder Hartkorn, s. Adn. § 3, hvorhos der udkrævedes visse personlige Betingelser, s. Adn. § 4.
[Disse Regler ere undergaaede en gjennemgribende Forandring ved Lov 22. Marts 1855, med Hensyn til hvis Fortolkning kan mærkes en i D. T. 1855 S. 1054—58 indført Samling af administrative Afgjørelser (s. nu Lov 6. Juli 1867 §§ 2—10). Herefter er ingen Statsembedsmand fuldstændigt Medlem af Forstanderskabet. Sognepræsten har for Fattig- og Skolesagers Vedkommende Sæde og Stemme i Forstanderskabet og besørger i disse Sager Referatet, Forstanderskabets Brevvexling og Udførelsen af dets Beslutninger, s. Adn. 1841 §§ 12, 14, Lov 1855 § 2 (s. nu Lov 1867 § 16), men er i Øvrigt ikke Medlem af Forstanderskabet. Derimod er der Intet til Hinder for, at han kan vælges til Sogneforstander, forsaavidt han opfylder Valgbarhedsbetingelserne, navnlig med Hensyn til Bopæl. Herredsfogden eller Birkedommeren kan enten af egen Drift eller efter Opfordring fra Forstanderskabet tiltræde dettes Samlinger og deltage i Forhandlingerne, men ikke udøve nogen Stemmeret, s. Adn. 1841 § 2, Lov 1855 § 2. Fremdeles er de større Lodseieres Sæde i Forstanderskabet bortfaldet, og dette bestaaer nu udelukkende af valgte Med lemmer, hvis Antal bestandig skal være ulige, s. Lov 1855 §§ 1—3 (Lov 1867 § 2)]. Med Hensyn til Valget skjelnes, ligesom med Hensyn til Kjøbstædernes Borgerrepræsentationer, mellem en større og en mindre Del, dog med den Forskjel, at i Sogneforstanderskaberne den større Del repræsenterer det konservative Element, s. Lov 1855 § 3 (Lov 1867 §3).
A.Valgretten til den mindre Del af Forstanderskabets Medlemmer forudsætter ifølge Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 3):
1.At Vedkommende er i Besiddelse af Betingelserne for Valgbarhed til Rigsdagens Folkething, s. Grl. 1849 § 36, Valglov 1849 § 7 (Grl. 1866 § 31, Valglov 1867 § 7). Da Indfødsret ikke, saaledes som i Lov 31. Marts 1860 § 3, er udtrykkeligt udelukket, maa den lige saa vel fordres, som de andre Valgbarhedsbetingelser.
2.At han i det foregaaende Kalenderaar under hvilkensomhelst Benævnelse har udredet sit Bidrag, det være sig i Penge, Naturalier eller Arbeide, til Kommunen. Medens det altsaa ikke kommer an paa Ydelsens Beskaffenhed eller Størrelse, synes det derimod forudsat, at han virkelig har betalt, saa at den blotte, Ansættelse til Bidrag ikke er tilstrækkelig.
3.At han boer i Sognekommunen. Han behøver ikke nødvendigvis at have boet der i det sidste Aar, jfr. den udtrykkelige Fordring med Hensyn til Valgbarhed i Paragraphens 5te Membrum, og en saadan Fordring følger heller ikke nødvendigvis af Bestemmelsen om Udredelsen af Bidrag til Kommunen, da han kan have svaret et saadant som Grundeier.
B.Valgretten til den større Del af Forstanderskabets Medlemmer udkræver efter Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 3):
1.De samme Betingelser, som Valgretten til den mindre Del, jfr. Udtrykket »fornævnte valgberettigede Beboere«.
2.At Vedkommende hører til den Femtedel af Kommunens Beboere, som i det foregaaende Kalenderaar have udredet de høieste Bidrag til de paa Hartkorn og efter Formue og Leilighed paalignede Kommuneafgifter [herunder medregnet de til det under en anden Kommune hørende Skolevæsen svarede Afgifter. Fremkommer ved Beregningen af Femtedelen en Brøk, maa for denne medtages en Vælger]. Den omhandlede Femtedels Ret er ikke, saaledes som efter Lov 1860 § 3, betinget af, at den har ydet en vis Kvotadel af Kommunens samtlige Skatter. Derimod tages der ikke Hensyn til ethvert Bidrag, men kun til de efter Hartkorn eller Formue og Leilighed paalignede Afgifter, og herved udelukkes saaledes visse Arbeidspræstationer, der svares efter Omgang eller dog uden Hensyn til Hartkornet, visse Ydelser til Geistligheden, der svares afdet enkelte Jordbrug, s. nu Lov 19. Febr. 1861 § 2 (Lovs. S. 221) o.s.v. Fremdeles er det ikke nødvendigt, at Bidraget ydes i Penge, kun maa det i modsat Fald ansættes til Penge efter gangbar Pris. Den Omstændighed, at Forstanderskabet bestaaer af flere Sogne, hvis kommunale Byrder ere saa ulige, at den høist beskattede Femtedel udelukkende findes i det ene Sogn, berettiger ikke til at beregne Femtedelen efter hvert Sogn for sig, da det netop er Lovens Tanke, at den større Byrde skal medføre større Rettighed. Endelig giver Lov 1855 § 4 den Regel, at naar flere af Kommunernes Beboere i det foregaaende Kalenderaar have udredet et lige Bidrag til Kommuneafgifterne, blive de Alle at medtage (Lov 1867 § 5). At de, der ere valgberettigede med Hensyn til den større Del af Forstanderskabet, ogsaa kunne udøve Valgret med Hensyn til den mindre Del, behøver neppe at bemærkes.
Til Valgbarhed ved begge Valg udfordres efter Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 3):
1.At Vedkommende er valgbar til Rigsdagens Folkething.
2.At han paa den Tid, Valget foregaaer, har havt Bopæl i Kommunen i et Aar. Skjøndt det ikke udtrykkelig siges, synes dog den tilføjede Henvisning til Valgtiden at vise, at den Paagjældende maa have boet i Kommunen i det sidste Aar før Valget.
3.Endelig er det antaget, at den i Adn. 1841 § 5 givne Regel, at Ascendenter og Descendenter ikke samtidig maae have Sæde i Forstanderskabet, endnu er gjældende (s. Lov 1867 § 3), og at ved samtidigt Valg Stemmeflerhed og ved Stemmelighed Lodtrækning gjør Udslaget (Lov 1867 § 6).
Skal der samtidig vælges Sogneforstandere til begge Afdelinger, foretages det almindelige Valg først, s. Lov 1855 § 5 (Lov 1867 § 7). For de med Kjøbstadkommuner med Hensyn til Fattig- og Skolevæsen forbundne Landdistrikter vælges den Mand, der efter Fdn. 24. Okt. 1839 § 19 skal være Distriktets Forstander, efter de ovenangivne Regler om Valgbarhed og almindelig Valgret, s. Lov 1855 § 3 in fine (Lov 1867 § 3).
Sogneforstanderne vælges paa 6 Aar; hvert 3die Aar afgaaer afvexlende den større og den mindre Del; Suppleantvalg finde ikke Sted, s. Adn. 1841 §§ 6, 9, Lov 1855 § 13, jfr. § 10 (Lov 1867 § 4, jfr. §§ 9 og 10). Den Valgte er forpligtet til at modtage Valget, forsaavidt han ikke har nogen lovlig Undskyldningsgrund, s. Adn. 1841 § 6 (Lov 1867 § 9), hvilken Forpligtelse navnlig ogsaa maa antages at paahvile Sognepræsten, forsaavidt han vælges til Sogneforstander.
Valgene forberedes under Medhjælp af Sognefogderne af Valgbestyrelsen ved særegne Lister over de forskjellige Klasser af Valgberettigede samt over Valgbare, s. Adn. 1841 § 7, Lov 1855 § 4 (Lov 1867 § 5). Den Omstændighed, at Loven 1855 ikke omtaler Valgbarhedslister, berettiger ikke til at undlade disses Optagelse, da der er foreskrevet særegne Valgbarhedsbetingelser, og Lovens § 13 henviser til den ældre Ret. Valgbestyrelsen bestaaer af Forstander skabets Formand og to af sammes Medlemmer, valgte af det selv. Listerne udlægges 14 Dage iforveien til offentligt Eftersyn; Anker fremsættes forinden eller paa selve Valgdagen og afgjøres ved Valgbestyrelsens Beslutning, s. Adn. 1841 § 7 (Lov 1867 § 5). Valget foregaaer efter forudgaaende Bekjendtgjørelse offentligt; Vælgerne have at møde personlig og mundtlig afgive deres Stemme, s. Adn. 1841 § 8 (Lov 1867 § 6). Om Stedet, s. Skr. 20. Juli 1855 (Lov 1867 §§ 6, 8). Spørgsmaal om en fremsat Undskyldnings Tilstrækkelighed samt om Stemmeflerhed eller Valgets Gyldig hed afgjøres af Valgbestyrelsen under Rekurs til Amtsraadet, til hvilket ogsaa Anker over den foregaaede Valghandling kunne fremsættes (s. nu Lov 1867 § 9). Om Valghandlingen skeer Indberetning til Amtmanden, som i Forbindelse med Amtsraadet afgjør de opstaaede Spørgsmaal om Valgets Lovlighed og efter Omstændighederne kasserer Valget, s. Adn. 1841 § 9 (Lov 1867 § 9). Spørgsmaal om et gyldigt valgt Medlems senere Udelukkelse eller Entledigelse af gjøres af Forstanderskabets øvrige Medlemmer under Rekurs til Amtsraadet, s. Adn. 1841 § 10 (Lov 1867 § 10).
Naar et Sogneforstanderskab ønsker, at Valget af Sogneforstandere maa skee paa mere end et Sted, eller at Kommunen ved disse Valg deles i flere Valgkredse, kan Saadant med Amtsraadets Samtykke bestemmes i et Regulativ, s. Lov 1855 § 6 (Lov 1867 § 8).