Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 30
§ 30.Kommunalbestyrelsens Forretningsgang.
[Magistraten og Borgerrepræsentationen danne to sær skilte Korporationer, Magistraten under Forsæde af Borgemesteren, Repræsentationen under Forsæde af en selvvalgt Formand, der sammenkalder Forsamlingen og leder Forhandlingerne, sørger for rigtig Protokollation og Expedition, og hvis Mening gjør Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed. Desuden vælges en Viceformand, der fører Protokollen og i Formandens Forfald træder i hans Sted, s. Adn. 1837 § 16 (s. nu Lov 1868 §§ 2, 3, 4, 11, 12).
Efter Adn. 1837 § 17 forhandlede og besluttede de nævnte to Korporationer selvstændigt efter Stemmeflerhed i hver af dem for sig. Først naar de ikke kunde blive enige, skulde der anstilles en mundtlig Konference om Sagen, og naar Meningsforskjellen ikke herved hævedes, indstilledes Sagen til høiere Øvrigheds Beslutning. Den Svækkelse af Borgerrepræsentationens Indflydelse, som blev en Følge heraf, har fremkaldt Bestemmelserne i Lov 23. Jan. 1862, hvorved paa den ene Side Repræsentationens Indflydelse er voxet paa Magistratens Bekostning, paa den anden Side Borgemesteren som Statens Repræsentant har erholdt en særegen Myndighed til foreløbig at standse Iværksættelsen af lovstridige eller skadelige Beslutninger. Forinden nemlig Beslutning tages af en Kjøbstads Kommunalbestyrelse om noget ved Adn. 1837 eller særligt Regulativ til dens Afgjørelse henlagt Anliggende, forhandles Sagen i et Fællesmøde af Magistraten og Borgerrepræsentationen, s. Lov 1862 § 1. Herved udelukkes altsaa ikke foreløbig Forhandling i hver af Korporationerne for sig, naar kun et Fællesmøde finder Sted, inden den endelige Beslutning tages. Begjærer i et saadant Fællesmøde Borgemesteren eller i det Mindste 14 af de tilstedeværende Repræsentanter Sagen udsat, foretages den i et paafølgende Møde. Er Borgemesteren ved en Afstemning ikke i Flertallet, ansees dog det, som 23 af de Tilstedeværende, der maae udgjøre mindst 34 af den samlede Kommunalbestyrelse, vedtage, for Kommunalbestyrelsens Beslutning. Er der kun et simpelt Flertal for Beslutningen, kan dette indstille Sagen til vedkommende Ministers Afgjørelse. Ved Stemmelighed gjør Borgemesterens Mening Udslaget, s. Lov 1862 § 1 (Lov 1868 §§ 2, 3, 11). Som Modvægt mod overilede Beslutninger er det ved Lovens § 2 bestemt, at Borgemesteren, naar han finder, at en tagen Beslutning overskrider den Kommunalbestyrelsen tilkommende Myndighed eller i anden Henseende strider mod Lovgivningen, eller gaaer ud paa at træffe en for Kommunen fordærvelig Foranstaltning, eller at negte Opfyldelsen af en Kommunen paahvilende Pligt, kan ved sin Erklæring til Forhandlingsprotokollen midlertidig sætte Beslutningen ud af Kraft, hvorpaa Ministeren, til hvem der snarest muligt skal gjøres Indberetning, afgjør Sagen. En Gjenpart af Indberetningen skal samtidig tilstilles Kommunalbestyrelsen. Om Fremgangsmaaden ved Erklæringens Afgivelse, s. Lovens § 3, og ovenfor § 29 in fine (Lov 1868 § 12)].
Den samlede Kommunalbestyrelses Møder ere offentlige, og det kundgjøres ved hvert Aars Begyndelse for Byens Indvaanere, naar og hvor de ordinaire Møder holdes; dog kunne enkelte Sager forhandles for lukkede Døre, naar Borgemesteren og Borgerrepræsentationens Formand ere enige derom, s. Lov 1862 § 4 (Lov 1868 § 11). Om de Særskilte Samlinger i Borgerrepræsentationen skulle være offentlige, beroer paa Bestemmelse af Repræsentationens Majoritet, s. Skr. 14. Febr. 1849, jfr. Cirk. 8. Apr. og Skr. 31. Mai 1848].