Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 2
Første Afdeling.Den administrative Organisation.
Første Afsnit.Organisationens forskjellige Led.
§ 2.Almindelige Bemærkninger.
Det er tilstrækkeligt indlysende, at Administrationens omfattende Opgave ikke kan udføres af en enkelt Mand eller en enkelt Autoritet, men at den udkræver et helt System af Organer. Ved Anordningen heraf opstaae da forskjellige Spørgsmaal:
1. Man kan spørge, om Organisationen skal skee efter Provindsialsystemet, saa at de enkelte Provindser have deres særegne, for alle eller dog de allerfleste Forvaltningsgrene beskikkede Bestyrelser, eller efter Realsystemet, saa at Forretningerne efter deres indre Beskaffenhed deles mellem forskjellige Autoriteter uden Hensyn til Provindsfordelingen. I ældre Tid, da den centrale Statsmagt var svagere, og da de enkelte Provindser endog jevnlig havde deres særskilte Lovgivning og Forfatning, var Provindsialsystemet det almindelige. Senere har man derimod søgt at gjennemføre Realsystemet, saa at Administrationen efter Forretningernes Beskaffenhed er delt i flere Grupper, hver med sin øverste Autoritet for hele Staten, og Provindserne kun komme i Betragtning paa de lavere Trin. Hos os er Realsystemet det herskende. Paa Administrationens lavere Trin gjælder forsaavidt Provindsialsystemet, som Under- og Mellemautoriteterne forene en Mængde med Hensyn til den øverste Bestyrelse adskilte Forretninger; men i adskillige Brancher, f. Ex. Told- og Postvæsenet, findes dog særskilte Bestyrelser ogsaa paa de lavere Trin.
2. Det er nødvendigt at organisere forskjellige Instantser i Bestyrelsen. Man pleier i saa Henseende at indrette en øverste Autoritet, der indenfor de ved Lovgivningen dragne Grændser giver de almindelige Regler, fører en almindelig Kontrol og i sidste Instants afgjør de opstaaende konkrete Spørgsmaal, Mellem autoriteter, der føre det lokale Tilsyn og træffe mindre vigtige Foranstaltninger og Afgjørelser, og Under autoriteter, der væsentligst have at udføre de givne Befalinger og i Henhold til disse at vaage over Lovenes Overholdelse.
Forholdet mellem de forskjellige Instantser kan ordnes efter Centralisationsprincipet, hvorefter man inddrager saa mange Forretninger, som muligt, under de øverste Autoriteter, eller Decentralisationsprincipet, som gaaer ud paa kun at forbeholde disse de vigtigste Sager. Den senere Lovgivning gaaer hos os i Retning af Decentralisation, s. Fdn. 23. Mai 1800, 23. Marts 1827, Cirk. 1. Nov. 1861.
Anm. I en anden Betydning forstaaer man ved Centralisationsprincipet det, hvorefter Staten inddrager saa mange Interesser, som muligt, under sin Varetægt, medens Decentralisationsprincipet gaaer ud paa at overlade Meget til Kommunerne. Ogsaa i denne Betydning gaaer vor Lovgivning nærmest i Retning af Decentralisation.
3. Forvaltningen kan organiseres efter det ministerielle, bureaukratiske System, hvor Forretningerne styres af en Enkelt, der har den afgjørende Stemme og bærer Hoved ansvaret, medens de tilforordnede Embedsmænd ere indskrænkede til at forberede, give Raad og udføre den tagne Beslutning, saa at de kun i mindre vigtige Sager handle paa egen Haand, eller efter det kollegiale, hvor Ledelsen er overdraget et Kollegium, hvis Medlemmer alle deltage i Beslutningen, der fattes med Stemmeflerhed, saa at Formandens Stemme kun bliver afgjørende ved Stemmelighed.