Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/Tillæg
Naar vi spørge, ved hvilke Garantier Forfatningen har
søgt at sikkre sin Bestaaen, tænke vi ikke paa den ganske
vist særdeles væsentlige, moralske Garanti, som ligge i,
at Forfatningens Indhold er bygget paa fornuftige Anskuelser
og derhos afpasset efter Folkets Eiendommeligheder,
hvilken Omstændighed, navnlig naar Forfatningen uantastet
har virket i en længere Aarrække, vil bevirke, at den slaaer
Rod i Folkets Retsbevidsthed og vinder dets Kjærlighede; men
vi tænke kun paa Garantier af retlig Natur. I denne Henseende
kan det først erindres, at Grl. § 95 har sørget for, at
Forandringer i Grundloven kun ville finde Sted efter moden
Overveielse, og naar de billiges af Folkets Flerhed.
Fortrinsvis tænkes imidlertid paa Garantier mod ulovlig
Omstyrtelse af Forfatningen eller Tilsidesættelse af dens
Bestemmelser. Som saadanne kunne nævnes:
1. Den ordentlige Rigsdags Ret til af sig selv at sammentræde
den første Mandag i Oktober, dersom Kongen
ikke har indkaldt den til at møde forinden, s. Grl. § 41.
2. Bestemmelsen om, at Skatterne ikke maae opkræves,
forinden Finantsloven er vedtaget, s. Grl. § 49, hvoraf
følger, at Borgerne, naar denne Betingelse ikke er opfyldt,
ere berettigede til at negte at betale de dem affordrede
Skatter.
3. Reglerne om Ministrenes Ansvarlighed, s. Grl. §§ 12-14, jfr. §§ 26, 68, 69.
4. Bestemmelsen om, at der skal aflægges Ed paa
Grundloven af Kongen, s. Grl. § 7, af Rigsdagens Medlemmer,
s. Grl. § 55, og af enhver civil og militair Embedsmand,
s. Grl. § 17, jfr. Resol. 20. Sept. 1866, i D. T. 1866.
853, s. ogsaa Rigsretsloven 3. Marts 1852 § 12.
5. Domstolenes Ret til at tilsidesætte Øvrighedsafgjørelser,
hvorved Øvrigheden har overskredet sin Myndigheds
Grændser, Grl. § 72, hvilken Myndighed selvfølgelig
ogsaa kommer til Anvendelse, hvor Øvrighedsdekretet strider
mod Forfatningen.
6. Straffebestemmelser for ulovlige Angreb paa Forfatningen,
s. Streffelovens §§ 85-87, jfr. § 43 og Straffelovens §§ 95, 96.