Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 172
§ 172. Fortsættelse. Om Forbudet mod Oprettelse af Len, Stamhus og Fideikommisgodser.
Grl. 1849 § 98, der er gjentaget ved Grl. 1866 § 93, bestemmer, at intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods for Fremtiden kan oprettes, hvorhos den tilføier, at det ved Lov nærmere skal ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. Ved Fideikommisgods maa der være tænkt paa en med fideikommissarisk Baand belagt, fast Eiendom, og der er derfor Intet til Hinder for, at Løsøregjenstande, navnlig Penge, kunne belægges med et saadant Baand. Det følger af Grl. § 93, at en Forlængelse af det Godset paahvilende, fideikommissariske Baand ud over den Tid, i hvilken samme efter det oprindelige Erektionsbrev vilde have paahvilet Eiendommen, ikke kan finde Sted, s. Skr. 31. Mai 1854, og at heller ikke en Forøgelse af de alt bestaaende Len, Stamhuse eller Fideikommisgodser kan tilstedes, s. Jur. Ugeskr. 1849. 714, og det er endog antaget, at en saadan Forøgelse ikke kan finde Sted ved Benyttelsen af en i ældre Skjøder betinget Forkjøbsret, s. Skr. 5. Aug. 1861, jfr. dog Resol. 29. Sept. 1860. Forøgelsen af Fideikommisgodser er dog kun udelukket, forsaavidt den bestaaer i faste Eiendomme, og det synes derfor, at en Tiende maa kunne erhverves for et Fideikommis, s. Skr. 9. Juni 1853, 15. Marts 1855. Resol. 13. Juli s. A., jfr. provis. Fdn. 17. Marts 1848 Præm. For et Mageskifte af de til et Fideikommisgods hørende Eiendomme mod andre Eiendomme er der Intet til Hinder, naar Godset ikke derved forøges, s. Skr. 27. Mai 1850, 11. Febr. 1854, jfr. Skr. 23. Jan., 14 Apr. 1855.
Medens Grundloven har forbudt Oprettelsen af nye Fideikommisgodser, har den opretholdt de nuværende Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Egenskab som saadanne med de deraf flydende Indskrænkninger i Besiddernes Dispositionsret og den dermed forbundne, særegne Arvefølge. Imidlertid har den bebudet en Lov, hvorved det nærmere skal ordnes, hvorledes de nævnte Godser kunne overgaae til fri Eiendom, saa at der altsaa skal gives de Vedkommende Adgang til at faae det fideikommissariske Baand ophævet, uden at der i saa Henseende udøves nogen Tvang. En saadan Lov er endnu ikke tilveiebragt. Kun for Bøndergodsets Vedkommende er der ved Lov 21. Juni 1854, jfr. Lov 12. Apr. 1851, givet Besidderne af de omhandlede Godser Ret til uden særlig Bevilling at afhænde det til Besiddelsen hørende Bøndergods til Selveiendom eller Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte til Fæsterne eller med disses Samtykke til deres Livsarvinger, Svigerbørn eller Stedbørn ved Fæsteledighed til de sidstnævnte Personer, hvorimod Afhændelse til Andre forudsætter særlig Bevilling. Et minimum for Kjøbesummen fastsættes paa Besidderens Andragende for et vist Aaremaal af Justitsministeriet, og den indvunde Kjøbesum tilfalder Lenet, Stamhuset eller Fideikommisset med Undtagelse af visse Procenter, der, forsaavidt de kunne udredes af, hvad Kjøbesummen overstiger det fastsatte Minimum, tilfalde Besidderen, s. Lov 1854 §§ 1-3, jfr. §§ 5, 6.
I Bevilling 27. Mai 1857 haves Exempel paa, at Regeringen har anseet sig for berettiget til at tillade Bortsalget af et Stamhus mod, at det indvundne Beløb anbringes i udenlandske Eiendomme.
Anm. Med hele denne Afdeling kan jevnføres Scheels Personret §§ 32-55 samt §§ 87-90.