Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 110
Fjerde Afsnit. Om Rigsdagens Rettigheder.
§ 110. Om Rigsdagens Rettigheder i Almindelighed.
Man pleier at inddele Rigsdagens Rettigheder i Kollegialrettigheder og Repræsentativrettigheder. De kollegiale Rettigheder ere de, som tilkomme Rigsdagen og dens enkelte Afdelinger som Korporationer. Paa Grund af Rigsdagens Deling i Folkethinget og Landsthinget finder det imidlertid kun undtagelsesvis Sted, at kollegiale Rettigheder udøves af Rigsdagen som saadan, s. Folkethingets Forretningsorden § 45, Landsthingets Forretningsorden, Tillæg § 2, hvorimod de i Reglen udøves af de enkelte Thing, hvert for sig, eller af den forenede Rigsdag. Som saadanne Kollegialrettigheder kunne især nævnes Retten til at prøve og afgjøre Gyldigheden af Medlemmernes Valg, s. Grl. § 54, Retten til at vælge Formænd og andre Bestillingsmænd, s. Grl. §§ 60, 67 , og Retten til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse, s. Grl. §§ 66, 67, jfr. ogsaa Grl. §§ 21, 57, 65. Til denne Klasse af Rettigheder maa uden Tvivl ogsaa henregnes den særegne Ukrænkelighed, som ved Grl. § 43, jfr. Straffelovens § 95, er tillagt Rigsdagen. Om de enkelte Things Ret til at prøve Gyldigheden af deres Medlemmers Valg er handlet ovenfor i §§ 102 og 103; de øvrige kollegiale Rettigheder ville blive omhandlede nedenfor, navnlig i. Forbindelse med Fremstillingen af Forretningsgangen ved Rigsdagen.
Repræsentativrettighederne ere de, der tilkomme Rigsdagen som Organ for Folkevillien. Disse Rettigheder udøves i Reglen af Rigsdagen som en Enhed gjennem Rigsdagsbeslutninger, der tilveiebringes derved, at begge Thing, hvert for sig, vedtage overensstemmende Beslutninger om den paagjældende Gjenstand. Imidlertid gives der fra denne Regel adskillige Undtagelser, idet visse Repræsentativrettigheder kunne udøves af de enkelte Thing og da atter enten af begge Thing, hvert for sig, eller kun af et af dem, og andre udøves af den forenede Rigsdag.
Med Hensyn til Indholdet og Beskaffenheden af de repræsentative Rettigheder kan man skjelne mellem Rigsdagens Ret til i Forening med Kongen at udøve lovgivende Myndighed, Rigsdagens Ret til at føre Kontrol med hele Statsstyrelsen og endelig dens Ret til i visse overordentlige Tilfælde selvstændig at fatte de fornødne Beslutninger med Hensyn til Udøvelsen af den kongelige Magt, hvilken sidste Myndighed dog udøves gennem den forenede Rigsdag, s. Grl. § 8. Rigsdagens kontrollerende Myndighed bestaaer atter dels deri, at dens Samtykke udfordres til visse efter deres Natur administrative Foranstaltninger, hvilket Samtykke da enten kan blive at meddele i Lovsform, s. Grl. §§ 47, 48, 49 eller som simpel Rigsdagsbeslutning, s. Grl. §§ 4, 10, 18, 23, eller endog som Beslutning af et enkelt Thing, s. Grl. §§ 26, 69, dels i Rigsdagens Ret til en selvstændig Virksomhed for at kontrollere Regeringens Handlemaade, hvilken Virksomhed atter kan udøves enten af Rigsdagen som Helhed, s. Grl. § 50, eller af et enkelt Thing, s. Grl. §§ 14, 45, 62.