Vort hjem, du danske jord

Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Laurits Christian Nielsen, 1906
Komponist C.F.E. Horneman, 1906
Ogg Lyt her



Vort hjem, du danske jord,
hvor bondebrødet trofast gror,
du digre muld,
så evnefuld,
så yppig til at yde!
Det kimer i din agers korn,
konkylie-horn
om dine kyster lyde -
vi bærer dig i lyst og nød,
vi ærer dig i liv og død,
vi kommer, når du kalder
og knæler i dit skød!

Vort hjem, du danske jord,
hvor lunets lyse sønner bor,
duggsvangre dal
med stridig ahl
og hvide klitters øde!
Det dufter i dit tungemål,
en blomsterskål
af rug og kløver røde -
vi favner dig i angst og fryd,
vi savner dig i nord og syd,
vi harmes, når vi hører
din stumme klagelyd!

Vort hjem, du danske jord,
der håb som grøn af havet gror,
gavmilde muld
med mindeguld,
der klinger under ploven!
Din himmel hvælver højt sit tag,
i bløde drag
langs fjorden blåner skoven -
vi værger dig i armods kår,
vi sværger dig, ihvor vi går,
at trænges, hvis du trues,
til værn omkring din vår!


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.