Allerede i 1838 siges Joseph Smith at have modtaget sin første Aabenbarelse om Polygamivæsenet og samtidig udøvet det; uagtet Gud i en Aabenbaring til sin „Tjener Joseph“ i 1831 sagde: „Du skal elske din Hustru af dit ganske Hjerte og holde Dig til hende alene“. I 1842 fortalte Rygtet i Nauvoo, at Flerkoneri var en Troesartikel i Mormonismen, men Kirkens Ældste imødegik offentlig dette Rygte med følgende Erklæring, der blev føiet som et Tillæg til „Kirkens Lærdomme og Pagtens Bog“: „Eftersom denne Kirke er bleven beskyldt for at bedrive Skjørlevnet og Flerkoneri, saa erklære vi herved, at efter vor Tro, skal en Mand have en Hustru og en Kvinde kun en Mand, undtagen i Dødstilfælde, hvor den Overlevende har Frihed til at gifte sig igjen“. Paa samme Tid vidste disse Ældste bevisligt, at Joseph Smith havde levende Børn med flere Koner. Parley P. Pratt, den første og mest ansete af de 12 Apostle gjendrev samme Beskyldning i en Tale, som han holdt paa en af Mormonkirkens almindelige Konferencer i Manchester, England: „En saadan Lære“ — siger han — „er hverken kjendt, troet eller udøvet af de sidste Dages Hellige. Flerkoneri er kun et andet Navn for Hor og lige saa fjernt fra denne Kirkes virkelige Princip som Satan er fra Gud“. Se „MillenialStar“, 6te Bind, S. 2.

John Taylor — ogsaa en af Kirkens mest ansete Apostle og et Øienvidne til Joseph Smiths Mord i Chartage Fængsel, imødegik samme Beskyldning, medens han i 1850 virkede for den mormonske Propaganda i Boulogne, Frankrig. Taylor blev der af en anden Geistlig opfordret til en offentlig Disputats, som han siden lod trykke og omdele blandt de europæiske Missioner. Det hedder deri: „Vi beskyldes for Flerkoneri, og Handlinger af en saa uanstændig og afskyelig Karakter, som ingen uden den mest fordærvede, kunde have opfundet. Disse Ting ere altfor grove til at kunne troes. Jeg skal derfor indskrænke mig til at oplæse nogle Udtog af vore egne Skrifter, som omhandle vore Anskuelser med Hensyn til Ægteskabet“. Han læser fra Pagtens Bog Side 311: „I ere begge gjensidig enige om at blive hinandens Ægtemage, Mand og Hustru, og om at iagttage alle de lovmæssige Pligter, som denne Stilling medfører. Det vil sige: I ville holde Eder ganske til hinanden og fra enhver anden Eders hele Levetid!“. Og paa samme Side: „Eftersom denne Jesu Christi Kirke har været beskyldt for Skjørlevnet og Flerkoneri, saa erklærer vi herved, at efter vor Tro skal en Mand have en Hustru og en Kvinde kun en Mand......!“ Ligeledes Side 224. „Du skal elske din Hustru af dit ganske Hjerte, og holde Dig til hende alene. Den som ser paa en Kvinde for at begjære hende skal udkastes, thi han fornægter Troen og har ikke Aanden“. Disse ere vore Lærdomme angaaende dette Punkt“ — udbryder John Taylor med megen Salvelse; men til samme Tid havde denne Apostel faktisk fire Koner i Utah og gjorde for Fuldstændighedens Skyld Kour til en Femte paa Øen Jersen[1].

Mormonerne fastholdt med stor Sindsro dette væmmelige, feige, løgnagtige Benægtelsessystem, indtil Brigham Young i 1852 lod forky ide en foregiven Aabenbaring, som Joseph Smith skulde have modtaget i i Nauvoo Juli Maaned 1843. Brigham siger vel, at denne Lære først da tog sin Begyndelse, men selve Aabenbaringen[2] viser, at dette er Løgn. Det hedder nemlig i dennes Paragraf 20: „....Lad min Tjenerinde, Emma Smith (Josephs Kone) modtage alle dem, som ere givne til min Tjener Joseph, hvilke ere dydige og rene Jomfruer for mig!“ — Hun skulde altsaa ikke modtage de „dydige og rene“ Jomfruer som eventuelt maatte gives ham, men dem, som allerede vare givne. Grunden til denne Aabenbarings Fremkomst har vel hovedsagelig været, at Joseph vilde underkue sin Kone Emma og om muligt bevæge hende til at gaa ind paa Historien. Hun var stedse imod sin Mands „aandelige Kone-Lære“ og var endog alvorlig betænkt paa at søge Skilsmisse, som tydelig kan sees af følgende Paragraf, af nævnte Aabenbaring, hvor han meddeler følgende venskabelige Advarsel: „Jeg befaler min Tjenerinde Emma Smith blive hos og holde sig til min Tjener Joseph og til ingen Anden. Men vil hun ikke adlyde denne Befaling, da skal hun blive ødelagt (destroyed), siger Herren; for jeg er Herren din Gud og vil ødelægge hende, dersom hun ikke adlyder og holder min Lov!“ — (Aabenbaring om Polygami, Par. 21).

I en Tale, Brigham Young leverede paa en Reise i den sydlige Del af Utah[3] fortæller han blandt andet, at Joseph Smith i Nauvoo forlangte hans (Brighams) egen Søster til Kone. Pigen modsatte sig og svarede paa hans Forklaring om, at en Kvinde ikke kunde blive frelst eller ophøiet uden ved et saadant Ægteskab, — at saa vilde hun hellere være en tjenende Engel i Himmelen“. „Søster“, — svarede Propheten, — „De ved ikke, hvad De vil tænke, naar de kommer der!“ — og saa befalede han hendes Broder (Brigham) at udføre Vielsen for „Tid og al Evighed!“ Ligefuldt kommer denne ømme og følsomme Broder i 1852 og fortæller os, at nu begynder Flerkoneriet, vil den Dag idag bilde os ind, at „Søstrene“ i Utah ere stærkere i deres Tro paa Polygamiet end „Brødrene“. Dette er en ligesaa snild som underfundig Paastand, bag hvilken Polygamister i Utah søge at dække sig. Hvem kan betvivle, at Kvinden som Hustru og Moder, ved dette unaturlige Ægteskabsforhold maa opofre sine bedste og reneste Følelser, ikke selv indser og føler dette. Men i Utah gjælder det først og fremmest om at „adlyde!“ — At Brigham Youngs egne Koner i denne Tid have samlet 23,000 Kvinders Underskrifter paa en Petition til Kongressen om at annullere den saakaldte „Poland Lov“[4] er kun et yderligere Bevis paa deres haabløse underkuede Forfatning.

Den Theori, som Mormonerne støtte deres Polygamilære paa, er omtrent saaledes: I den forud existerende Aandeverden findes der et vist Antal Aander, som ere bestemte til at fødes paa Jorden. Deres Tilværelse der som Menneske er et nødvendigt Overgangssted, for de kunne opnaa den største Fuldkommenhed i den tilkommende Verden. Men da disse ere udvalgte Aander fordres der ogsaa udvalgte Legemer, for at kunne give dem Liv her og derfor ere Mormonerne meget ivrige for at frembringe en „ren og udvalgt Sæd“ ved Hjælp af himmelske Ægteskaber (Beseglinger). — Endvidere skulle Mormonerne i den tilkommende Verden regjere som „Konger og Præster“ etc., men vel at mærke, kun over deres egen Familie; altsaa desto flere Koner og Børn en Mormon kan anskaffe sig her, desto større ere Udsigterne for hans vordende „Kongerige“. De, der ikke tage Del i det ny Zions himmelske Ægteskaber, kunne i Himlen i allerheldigste Tilfælde kun drive det til at blive tjenende Væsener. „I Himlen vil der ogsaa blive Brug for Skopudsere“, siger Brigham.

Set fra et rent verdsligt Standpunkt kan Tanken om Flerkoneri for visse Mennesker nok have noget tillokkende og berusende. Forestiller man sig nemlig en Muselman eller Stortyrk vandrende i pragtfulde Haremmer, omgiven af halvttilslørede Skjønheder, medens en sagte, yndig Musik høres, og gjennemtrængende Blomsterduft pirre Sandserne, da er jo Billedet henrivende, men i Praxis ser det anderledes ud.

Man behage at tænke sig f. Ex. en fattig Husmand i sine snevre og undertiden urenlige Kaar med 5 eller 6 halvnøgne Koner og diverse sultne Børneflokke, med Avindsyge og Mistillid, om ikke noget værre, istedetfor den huslige Kjærlighed og Hygge, og Billedet bliver fuldstændigt, frastødende og uhyggeligt. Brigham Young har selv havt et lille Exempel i den Retning. — Hans 19de Kone, Anna Elisabeth, henvendte sig til Domstolene om Skilsmisse fra Propheten paa Grund af, at han havde forsømt sine Pligter imod hende, i længere Tid aldeles forlaðt hende o. f. v. Hun forlangte tillige en aarlig Understøttelse i Forhold til hendes Mands Indkomster. Hertil svarede Brigham under Ed, at „Anna Elisabeth hverken var eller nogensinde havde været hans Kone“, at han havde „kun en Kone, Mary A. Angle, som var bleven viet til ham i Kirtland, Ohio, den 10de Januar 1834[5]. Anna Elisabeth beviste ligefuldt i Retten, at hun havde været gift med Brigham Young siden den 6te April 1868, men at han havde forladt hende og intet bidraget til hendes Underhold siden Efteraaret“ 1873, skjøndt han var Fier af flere Millioner Dollars.

Omsider erklærede Propheten at han havde rigtignok været gift med Anna Elizabet, men hun havde kun været hans „aandelige Hustru efter Mormonkirkens religiøse Love“ etc. Angaaende Millionerne paastod han, at hand Indkomster allerhøist kunde beløb stg til — „40,000 Dollars om Maaneden!“ Dommen lød paa, at Propheten skulde betale Processens Omkostninger samt 9,500 Dollars til Anna Elizabeth[6]. Den 21de September 1856 holdt Brigham Young en lille Tale i Tabernaklet som karakteriserer Polygamisternes Familieliv saa temmelig og hvoraf vi anføre følgende, som findes trykt i Kirkens Hoved Organ: „Desert News“: „........Nu til min Proposition som gjælder Søstrene, efterdi det ofte hænder, at de beklage sig og sige at de ikke ere lykkelige. Der er Mænd, som sige: „Min Hustru har ikke havt en lykkelig Time, siden jeg tog min anden Kone“. „Nei ikke en lykkelig Dag i et Aar!“ — siger en; og atter en anden —: „Min Hustru har ikke set en Iykkelig Dag i fem Aar“. Det hedder, at Kvinden er undertrykt og mishandlet; at de ikke nyde den Frihed de burde; ja at mange af dem vandre igjennem en fuldkommen Taareflod paa Grund af enkelte Mænds Opførsel i Forbindelse med deres egne Daarskaber. — Jeg ønsker, at mine egne Koner skulle forstaa, at jeg taler lige saa meget til dem som til andre. Jeg ønsker, at de som her ere tilstede, skulle sige det til deres Søstre, ja, til ethvert Fruentimmer i dette Samfund og derefter sende det gjennem Posten til de Forenede Stater! Gjør som I lyster dermed: Fra idag til den 6te Oktober giver jeg Eder Tid til at overveie om I ville blive hos Eders Mænd eller ikke, saa vil jeg give alle Kvinder fri, og sige til dem: „Nu, gaaer Eders Vei — mine med de Øvrige — gaa Eders Vei! Og mine Kvinder har at gjøre en af to Ting — enten bøie Ryggen, taale Verdens Besværligheder og leve efter deres Religion — eller gaa; — for jeg vil ikke have dem i min Nærhed. Jeg vil hellere gaa til Himlen alene end have Strid og Splid omkring mig. Jeg vil give dem fri allesammen“. „Hvorledes! din forste Kone ogsaa?“ — „Ja, jeg vil give dem fri alle. Jeg ved mine Koner ville sige, ja, de ville sige: „Du kan tage lige saa mange Koner, Du har Lyst til Brigham!“ men jeg ønsker at gaa til et Sted og vil gjøre Noget for at blive fri, for disse Plageaander —!“[7]

Naar Brigham Young finder det fornødent at bruge et saadant Sprog om sine egne og de Familieforhold, han kjender; hvad skal man saa tænke om den fattige og simple Klasses Flerkoneri? Skilsmisser høre naturligvis til Dagens Orden i Utah. Ældste John Hyde siger saaledes, at han kjendte en Kone som havde sex Skilsmissebreve; og anfører flere Exempler paa, at Folk have søgt Skilsmisse to eller 3 Dage efter Giftermaalet. Brigham har alene Autoritet til at besegle og opløse disse „celestiale“ Ægteskaber, og dette er ikke hans mindst indbringende Forretning. En „Besegling for Tiden“ koster 10 Dollars, skal det være for „al Evighed“, saa har Vedkommende 50 Dollars at erlægge. Under sædvanlige Omstændigheder er Brigham sandsynligvis temmelig liberal med Hensyn til Betalingsterminen, men i 1854, da Skilsmisserne grasserede epidemisk i Utah, siges det udtrykkelig, at Propheten forlangte kontant Betaling[8] for paa denne Maade nemlig at sætte en Stopper for det tiltagende Skilsmissevæsen.

Siden Moses Tid idetmindste har alle hel og halvciviliserede Nationer forbudt Ægteskab mellem Beslægtede; sligt generer ikke Mormonerne. Propheten er saa langt fra at gjøre nogen Indvending mod at besegle en Mand til 2 eller tre naturlige Søstre paa engang, at han tvertimod anbefaler det som en god Ide, for at forebygge Strid med Hensyn til Forrang i Familien. Der findes ogsaa Exempler paa, at en Mand er gift og lever sammen med Moder og Datter paa engang.

Aarsagen til Flerkoneriets Fremkomst blandt Mormonerne maa udentvivl søges i Joseph Smiths stærkt sandselige Disposition. Mormons og Pagtens Bog bevise tydelig, at han ikke tænkte derpaa ved Begyndelsen af sin prophetiske Løbebane. I Mormons Bog fordømmes f. Ex. David og Salomon paa Grund af de mange „Hustruer og Medhustruer“, hvilke Herren dengang erklærede for „en Vederstyggelighed“ Af alle de forvildede Sophisterier, som Mormonerne have hittet paa, for at forsvare Flerkoneriet, har kun en nogen Fornuft i sig fra deres Standpunkt betragtet. Mormonerne, som søge at grundlægge en uafhængig verdslig Magt, indse Nødvendigheden af en hurtig Tilvæxt for at opnaa dette forønskede Resultat. Ved det „evige Evangeliums“ Forkyndelse vandt Joseph Smith vel i forbausende kort Tid 100,000 Proselyter, men da disse lærte Propheten og hans Lære nærmere at kjende, opstod der Utilfredshed og Frafald. Amerikanerne bleve kloge af Skade, og „Rigets“ Existens var truet. Brigham maatte flytte „Riget“ eller „Zion“ ud til Klippebjergene og saa sig hovedsagelig henvist til at hente Proselyter fra Storbritanien og de skandinaviske Lande; men denne Tilvæxt var langsom og kostbar i Forhold til de Masser af Løgne, Penge, Menneskeliv og Anstrængelser, som den kostede. Flerkoneriet er derimod en meget billigere Maade, at faa Undersaatter paa. Der fordres blot en vedvarende Anstrengelse og Overlegenhed hos Lederne i Utah, for at underkue og udrydde de „gamle Traditioner“ ↄ: Bibelen, som ofte har fremkaldt foruroligende Symptomer hos de ældre Proselyter. Derfor gjorde Brigham Young Polygamilæren fra en „satanisk Løgn“ til en guddommelig Sandhed. — Naar en Mand med en Kone kan faa fem Børn, saa kan den samme Mand med en Kone kan faa fem Børn, saa kan den samme Mand med 19 Koner nemlig faa 95; et Tillæg af 90 Undersaatter uden at koste Kirken en Cent; det er profitabelt, siger Brigham Young — det giver ikke alene gode Udsigter for det tilkommende Riges Storhed, men ogsaa for det tilkommende Mormonriges Bestaaen mellem Klippebjergene. Thi disse Børn af en „udvalgt Sæd“ ville ikke blive besværede af gamle Traditioner, men opvoxe og forfremmes i Troen paa saadanne herlige Indretninger som Polygami, Daniter og Endowment etc., det ser Propheten i Aanden!

At han, som i Begyndelsen skabte Mennesket, Mand og Kvinde, og bød, at de to skulle „være et Kjød“, ikke har bestemt et saadant Forhold mellem de to Kjøn, som Polygamiet forudsætter, synes yderligere bekræftet ved de Resultater, som Naturens egen Lov afgiver i denne Retning. Fra den af Mormonerne i Utah afgivne Folketælling for 1851, findes saaledes af Mandkjøn 6,020, og af Kvindekjønnet kun 5,310 — altsaa 710 flere af Mandkjønnet. Naar nu en gammel Polygamist, som Young med Fl., har fra 3—20 Koner, saa er det indlysende, at de derved berøves deres „Brødre“. I de For. Staters Folketælling af 1850, findes det hele Antal af Fødsler opgivet til 19,553,068. — Af disse vare 10,026,377 Drengebørn, og 9,526,691 Pigebørn, altsaa næsten 500,000 flere af Mandkjønnet. Ifølge Englands Folktælling af 1851, indbefattende et Tidsrum af 50 Aar, viser Forholdet i Fødsel af de to Kjøn sig at være som 105 til 97.5 og i Skotland viste Forholdet sig i samme Tid med en lignende Underballance i Henseende til det kvindelige Kjøn, nemlig som 84 til 73. I 1849 stod Forholdet mellem de to Kjøn i Preussen som følger: af Mandkjøn 8,162,805, af Kvindekjønnet 8,162,382. Saaledes er Flerkoneri, baade i Theori og Praxis, et unaturligt Forhold og en falsk og unaturlig Lære, der med Rette benævnes „en Levning af forrige Tiders Barbarisme!“


  1. Se „Mormonism“ af Hyde, samt Stenhouses, „Rocky Mountain Saints“
  2. Talen blev gjengivet i et af de første Rumre af det dansknorske Blad „Utah Posten“.
  3. Dette Dokument har følgende Overskrift: „En Aabenbarelse af det Patriarkalske Ægteskabs Orden, eller Flertal af Koner. Givet til Joseph Smith, den Seer, i Nauvoo, den 12. Juli 1843“. Den udgjør 25 Paragrapher, der gjennemgaaende viser Prophetens Anstrængelse i at efterligne Jehova talende til Moses. Den begynder med: „Sandelig, saa siger Herren“, og ender med: „Se jeg er Alpha og Omega, Amen“. Om Tilblivelsen af denne „guddommelige“, men for Smith og hans Tilhængere meget uheldige Aabenbarelse, fortæller Stenhouse i sin Historie „The Rocky Mountain Saints“ paa følgende Maade: „....Propheten gik ind paa sit Kontor om Morgenen, lukkede Døren og blev inspireret. Hans Amanuensis — Ældste William Clayton, nu i Saltsøstaden, skrev „Aabenbarelsen“ medens Joseph dikterede den til ham“.
  4. En Lov som sætter en Bøde af $500 og indtil 5 Aars Tugthusstraf for Flerkone i.
  5. Denne Brighams Erklæring er betegnende og viser Mormonismen i sit rette Lys. Som Prophet etc. erklærer han til de „Hellige“, at Flerkoneriet er en „guddommelig Aabenbaring og Befaling etc, og at det borgerlige Ægteskab indenfor den verdslige Ret, er intetsigende ligeoverfor dette. Men naar Propheten staaer indenfor den verdslige Domstol fremholder han den anden Side af Skilderiet. Her ønsker han det civile Ægteskab med sin første Kone — Mrs. Angel — anerkjendt, som udelukkende gyldig, skjøndt han derved, og for at redde en lumpen Pengesum, blotter sine egne Koner i Forening med 2 Trediedele af den gifte Befolkning i Utah, og erklærer deres ægteskabelige Forhold for ulovlige — at disse godtroende Koner med deres Børn som han selv har beseglet med „det hellige Præstedømmes Fuldmagt — for Tid og al Evighed“, nu ere udenfor den ægteskabelige Stands Ret og Beskyttelse! En hæderlig Prophet og Herrens Tjener er han i Sandhed!
  6. Men denne Sum har hun ikke faaet endnu. Brigham vil ikke betale, og da Dommer Ma Kean i den Anledning lod ham arrestere, saa afsatte de For. Staters Regjering Dommeren! — Saadan gaaer det til i Amerika!
  7. Se „Deseret News“, 1ste Oktober 1856.
  8. Penge var paa den Tid næsten ukjendt i Utah. Al Handel og Omsætning skete formedelst Udbytte af Produkter af enhver Slags, og selv Billetter til Brighams Theater betaltes in natura.