Tronfølgeloven af 27. marts 1953

§ 1. Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt.

§ 2. Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre. Er et af kongens børn afgået ved døden, træder vedkommendes afkom i dets sted efter linealfølgen og de i stk. 1 fastsatte regler.

§ 3. Dør en konge uden at efterlade sig til tronen arveberettiget afkom, overgår tronen til hans broder eller søster med fortrin for broder. Har kongen flere søskende af samme køn, eller er nogen af hans søskende afgået ved døden, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse.

§ 4. Er der ingen arveberettigede i henhold til bestemmelsen i §§ 2 og 3, overgår tronen til den derefter nærmeste sidelinie indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt efter linealfølgen og med tilsvarende fortrin for mænd fremfor kvinder og for ældre fremfor yngre som fastsat i §§ 2 og 3.

§ 5. Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen. Til kongens indgåelse af ægteskab udfordres rigsdagens samtykke. Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens i statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten til tronen for sig og de i ægteskabet fødte børn og disses afkom.

§ 6. Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at en konge frasiger sig tronen.

§ 7. Denne lov træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.