Til rosengården gik jeg
Klik for at forstørre | |
Navn | |
Forfatter | B.S. Ingemann, 1837 |
Komponist | Niels W. Gade, 1863 |
Ogg |
|
Note
redigér»Det skjønneste« fra digtcyklus'en »Holger Danske«. B. S. Ingemann, 1837
Teksten
redigérTil rosengården gik jeg i jomfruens bånd;
der stod roser og liljer på enge.
Mer skøn dog end liljen var jomfruens hånd,
når fingrene dansed på strenge.
I rosengården kvidred småfugle med lyst,
der var lifligt i sangfuglevrimlen.
Mer skøn dog var jomfruens smeltende røst
end fuglenes sang under himlen.
På Tiber-strømmen så jeg, når dagen blev varm,
på dens bølger dvæled mit øje.
Mer skøn dog var jomfruens bølgende barm,
når tankerne fløj mod det høje.
I natten stod jeg ene, når månen opgik,
og i floden småstjernerne glimted.
Mer skønt dog var jomfruens tindrende blik
end alle de stjerner, jeg skimted.
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |