Til Thorvaldsen
Til Thorvaldsen. | |
Vær velkommen, Søn af gamle Norden, | |
Vær velkommen til Din Moders Bryst! | |
Henrykt føler hun, hvad Du est vorden, | |
Som ved Aandens Verk forbauser Jorden, | |
5 | Nævner Dig sin svage Alders Lyst! |
Længe har forgjæves hun imøde | |
Aabnet Dig sin længselsfulde Favn; | |
Hendes Kæmpe-Sønner ere døde, | |
O! men de, hun har endnu, de gløde, | |
10 | Mens de juble fro Dit Brodernavn. |
Tak da for den skjønne, rige Gave; | |
Tak for Æren, som Du skjænkte dem! | |
Tak fordi Du fjernt i Sydens Have, | |
Længtes til de gamle Kæmpegrave, | |
15 | Til Dit fattige, Dit simple Hjem! |
Skjønt Dig flyder Fyrsteblod i Aaren, | |
Blevst Du ei blandt Rigdoms Glimmer fød', | |
Til den Høihed, som forblinder Daaren; | |
Nei! af Armod est Du født og baaren, | |
20 | Og til Fostermoder fik Du Nød. |
Al Din Rigdom var Dit store Hjerte, | |
Din begeistrede, Din lyse Aand! | |
Som Prometheus greb Du Himlens Kjerte, | |
Skjænked' Leret Liv og Fryd og Smerte, | |
25 | Trylled' Guder frem med Skaberhaand! |
Lille Bertel, som med valne Hænder | |
Og i Armodsklæder ukjendt gik, | |
Sender nu sit Navn til Verdens Ender, | |
Hyldes overalt, hvor han sig vender, | |
30 | For den Adel, han fra oven fik. |
Og, naar de, som kappes om at bære | |
Dig, beskedne Thorvaldsen, paa Haand: | |
"Jordens Mægtige", forglemte ere, | |
Da skal Skjalden sjunge til Din Ære, | |
35 | Da skal Du henrykke ved Din Aand. |
Og af Jorden gamle Marmorrester | |
Hæves skal og tale underfuldt, | |
Som det Eviges, det Skjønnes Præster, | |
Vidne herligt om den store Mester, | |
40 | Naar i Muld Du længst har ligget skjult! |
See: beundrende Dig hylder Jorden! | |
O, men hun, som tog Dig først i Favn, | |
Meest Dig elsker dog: det gamle Norden | |
Føler dybt, hvad hun ved Dig er vorden, | |
45 | Jubler moderøm Dit Sønnenavn! |
Men tilgiv, hun i sin Fryd maa sukke: | |
Alt har Aldrens Snee Din Isse dækt; | |
Her i Danmark gynged' jo Din Vugge, | |
O! hvi vil Du her ei Øiet lukke, | |
50 | Slumre blandt den gamle Helteslægt? |
Her er intet kjælent, yppigt Eden, | |
Her er ingen evig Blomsterflor! | |
Hjemligt bygger Fuglen dog paa Heden, | |
Skjøndt at Stormen suser over Reden, | |
55 | Skjøndt kun hist og her en enkelt Lyngblomst groer! |
Og en Udørk, hvor ei Vaaren kommer, | |
Er Dit Fødeland dog heller ei; | |
Kort, men skjøn, er Nordens grønne Sommer! | |
Fremmed staaer Du hist blandt Sydens Blommer, | |
60 | Med Dit Øies blaae Forglemmigei! |
Vil Du fast fra Hjemmet Afsked tage | |
I det første Gjensynsøieblik? | |
Hør Dit gamle Danmarks Moderklage: | |
„Bliv dog her, hvor Dine Barndomsdage, | |
65 | Hvor Din Livets-Foraarsalder gik!” |
Nu tilgiv en Yngling, som har prøvet, | |
Dig at hylde af sin fulde Sjæl! | |
Dig, hvem Fyrster rakte Laurbærløvet, | |
Dig, som hæver Aanden op fra Støvet, | |
70 | Med det evige Forklaringsvæld! |
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |