Tidens naturlære/Rum og Tid
Ethvert Menneske træder ind i Verden paa et bestemt Sted og en bestemt Tid. Vi befinder os senere paa et andet Sted og en anden Tid. Vi færdes gennem Rummet og Tiden. De er os medfødte Begreber, saa medfødte, at skønt vi har en klar Opfattelse af dem, kan vi dog ikke sige, hvad de er; men vi kan paa den anden Side heller ikke forestille os nogensomhelst Tildragelse uden at knytte den til Forestillingen om Rum og Tid.
Enhver nøjagtig Besked — af hvad Navn nævnes kan — forudsætter derfor en nøjagtig Angivelse af Sted og Tid. En hvilkensomhelst Art af Maaling i denne Verden forudsætter, at man kan maale Rum eller Tid eller begge Dele; men dog har det ikke været nogen simpel Sag at naa frem til Maaling af Rum og Tid. Tvertimod: denne Maalings Historie er selv et stort Stykke Kulturhistorie, og dens Udøvelse er Grundlaget for megen anden Kultur.
Der kan her først nævnes den Rummets Naturlære, som under Navn af Geometri, Stereometri, Trigonometri m.m. er bleven udviklet af Oldtidsfolkene, navnlig af Grækerne, til en saa-dan Fuldkommenhed, at man i visse Henseender kan siges at have naaet den absolute Sandhed, idet man kan udtale sig om visse Rumforhold uden at der i Udtalelsen findes den allermindste Unøjagtighed.
Naar det derimod gælder om at praktisere Maaling af Rumstørrelser, kan der aldrig opnaas absolut Sandhed, men kun en større eller mindre Grad af Tilnærmelse til Sandheden. Der vil være Fejl ved enhver praktisk Maaling, ved enhver Sammenligning mellem to Størrelser: Maalenheden og det maalte.
Men selve Valget af den simpleste af alle Maal-enheder, Liniemaalet, som det kunde synes saa let at fastslaa, idet den kunde være repræsenteret ved Længden af en dertil valgt Stang, er det først i den nyeste Tid lykkedes at faa truffet paa en nogenlunde bestemt betegnet Maade. Denne Enhed har faaet Navnet Meter, og alene dennes Forhistorie er et omfattende og indgribende Stykke Kulturhistorie,*) som næppe endnu har fundet sin Afslutning. Saaledes er Meteren endnu ikke indført i alle civiliserede Stater, navnlig ikke i Danmark og England. — Vi skal dog ikke her komme nærmere ind paa denne Sag, men kun nævne, at dette Grundmaal, Meteren, underafdeles efter Titalsystemet og optælles paa tilsvarende Maade, og at der gives særlig latin-dannede Navne paa de nedadgaaende Trin og græsk-dannede paa de opadgaaende, nemlig:
| 1 Myriometer | = | 0,0001 | Meter | 1 Millimeter | = | 0,001 | Meter |
| 1 Centimeter | = | 0,01 | ,, | ||||
| 1 Decimeter | = | 0,1 | ,, | ||||
| 1 Dekameter | = | 10 | ,, | ||||
| 1 Hektometer | = | 100 | ,, | ||||
| 1 Kilometer | = | 1000 | ,, | ||||
| 1 Myriameter[1] | = | 10000 | ,, |
*) Jfr. Historisk Fysik af la Cour og Appel, Kjbhn. 1896 I S. 337-336.
Hertil knytter sig nu paa sædvanlig Maade Flademaal, f. Eks. en Kvadratmeter, en Kvadratkilometer, og Rummaal, f. Eks. en Kubikcentimeter, en Kubikdecimeter, hvilket sidste Maal forøvrigt har det særlige Navn: en Liter.
Det er en gammel Tanke, at alle andre Arter af Maal burde sættes i Forhold til det en Gang valgte Liniemaal; og dette skal have været sat i Værk af Kaldæerne, der baade knyttede Vægtmaal, Værdimaal og Tidsmaal til Rummaalet og altsaa til Liniemaalet.
For Meterens Vedkommende har man bestemt, at Vægtenheden et Gram skal være Vægten af 1 Kubikcentimeter destilleret Vand ved 4° Celsius.
For Tid er det endnu vanskeligere at skaffe et Maal end for Rum. Her kan man ikke saaledes uden videre tage en Genstand og sige, at nu skal den repræsentere Tidsenheden. Dertil kommer, at Tidsmaalet uundgaaelig kræver Hjælp af Rummaalet.
Det forholder sig nemlig saaledes, at Bevægelse er det eneste Naturfænomen, der kan give Udtryk og Maal for Tiden. Enhver Bevægelse betegner en Flytning baade i Rum og i Tid, en Forandring fra et Sted til et andet, fra et Tidsøjeblik til et andet: bliver ikke Stedet forandret, er der ingen Bevægelse, og bliver ikke Tidsøjeblikket forandret, kan der heller ikke tales om Bevægelse, men om samtidig Eksistens paa 2 Steder; men forsaavidt Bevægelsen foregaar uforandret — er jevn — vil Tidsforandringen staa i simpelt Forhold til Stedforandringen, og Rummaalet kan under saadanne Omstændigheder blive Maal for Tiden. Man maa derfor først og fremmest have sin Rummaaling i Orden, inden man kan indlade sig paa Tidsmaaling. Udviklingen af denne er derfor ogsaa kommen senere end af hin.
Vil man forsøge at betegne eller maale Tiden ad andre Veje end ved Bevægelse, vil man finde det umuligt. Der findes ganske vist kemiske Processer, der kræve Tid, og som altsaa kunde synes at maale den til deres Fuldbyrdelse fornødne Tid. Men selve disse Processer er i Virkeligheden Bevægelsesfænomener: Smaadelene (Atomerne) flytte sig, og hertil behøves Tid. — Man kunde mene, at ethvert Menneske i sig har i det mindste et Skøn over Tidens Længde; men der er ingen Tvivl om, at dette Skøn beroer paa visse Fænomener i vor Organisme, Fænomener, der ligesom de nævnte kemiske, i sidste Instans viser sig at være Bevægelsesfænomener. Dersom derfor vore indre Bevægelser ved en eller anden Lejlighed optræder paa noget uregelmæssig Maade, kan vort Skøn m. H. t. Tiden blive meget fejlagtigt.
Redaktionelle noter
redigér- ↑ Denne note er ikke en del af originalen. Den korrekte betegnelse for denne størrelse er 1 myriameter (= 1 mam = 10000 m), idet 1 myriometer = 1 mom = 0.0001 m. Fejlen optræder i originalen og er derfor bibeholdt i denne afskrift for at bevare tekstens integritet. Præfiksene myria- og myrio- bruges kun i begrænset omfang i dag (2007).
Referencer:
http://en.wikipedia.org/wiki/SI_prefix#Details
http://fr.wikipedia.org/wiki/Préfixe_du_système_international