Thronfølgelov for det Danske Monarkie af 31te Juli 1853
| Thronfølgelov for det Danske Monarkie af 31te Juli 1853 |
Gjøre vitterligt for Alle: Af Vore Forfædre paa Thronen er det blevet erkjendt som en Hovedgrundsætning for deres Regjering, at de Lande, der ere de Danske Kongers Scepter underkastede, ikke maae deles eller adskilles fra hverandre. I Overensstemmelse dermed har Vor høitelskede kjære Fader, Hans Majestæt Høisalig Kong Christian den Ottende, høilovlig Ihukommelse, idet han fandt sig foranlediget til, i det af Os som daværende Kronprinds medunderskrevne aabne Brev af 8de Juli 1846, at udtale sig angaaende Arveforholdene i det Danske Monarkie, givet alle sine troe Undersaatter den Forsikkring, at hans Bestræbelser uafladeligen have været og skulle blive rettede paa at tilvejebringe en fuldstændig Anerkjendelse af den samlede Danske Stats Integritet, saa at de under hans Scepter samlede Landsdele ei nogensinde skulle adskilles. Under de Rystelser, der, kort efterat det guddommelige Forsyn havde kaldt Os paa Vore Forfædres Throne, i flere Europæiske Lande truede med at omstyrte det borgerlige Samfunds Grundvold, og efterat være trængte ind over Vort Monarkis Grændser bleve yderst faretruende for dets Integritet, have ogsaa Vi troet med urokkelig Fasthed at maatte holde over denne, hvis Opnaaelse og Be varelse af Vore Forfædre paa Thronen var overantvordet Os som et af Hovedformaalene for de Danske Kongers Regjering.
Da imidlertid Monarkiets vedvarende Sammenhold er betinget af en for alle dets Dele fælleds Arvefølge, og Vor Høisalige dyrebare Faders og Vore egne Bestræbelser for at udvide den i Vort Kongerige Danmark, i Vort med den Danske Krone uadskilleligt forenede Hertugdømme Slesvig og utvivlsomt ogsaa i flere andre af Monarkiets Dele gjældende, i Kongeloven for det Tilfælde, at, efter Forsynets urandsagelige Villie, Højsalig Kong Frederik den Tredies nu over hele Monarkiet regjerende Mandsstamme maatte uddøe, fastsatte qvindelige Arvefølge til at være anerkjendt gyldig for hele Monarkiet ikke førte til Opnaaelsen af det tilsigtede Øiemed, saa maatte Vi erkjende, at det meest hensigtssvarende Middel til at forebygge Monarkiets fremtidige Adsplittelse vilde være at lade for det nævnte Tilfælde udgaae en ny, for Monarkiets hele Omfang gyldig og altsaa Kongelovens Arveforskrifter ophævende Thronfølgelov, samt at forskaffe denne folkeretlig Anerkjendelse.
Efterat Veien hertil var bleven banet deels ved den venskabelige Velvillie, hvormed Hans Majestæt Keiseren af Rusland, i sin Egenskab af Hoved for det Holsteen-Gottorpske Huses ældste Linie, havde til Fordeel for Hans Høihed Prinds Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg og hans mandlige Afkom frafaldet de Arvefordringer paa en Deel af vore Arvelande, hvilke Hans Keiserlige Majestæt antog i det forudsatte tilfælde at tilkomme den nævnte Linie, og deels ved den høimodige Redebonhed, med hvilke Vore Thronen nærmest staaende Frænder til Opnaaelsen af hiint Formaal have givet Afkald paa deres Arveret, toge Vi med Vor høitelskede kjære Farbroders, Hans kongelige Høihed Arveprinds Frederik Ferdinands fulde Samtykke den Beslutning, for det Tilfælde, at det fra Kong Frederik den Tredie paa Sværdsiden nedstammende mandlige Afkom maatte uddøe, da, med Ophævelse af al Arveret efter Kongeloven og Udelukkelse af den qvindelige Arvefølge, at kalde til Thronfølgen for samtlige Vort Scepter undergivne Lande Vor høitelskede kjære Frænde, Hans Høihed Prinds Christian af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg og hans mandlige Afkom med hans Gemalinde, Vort høitelskede kjære Sødskendebarn, Hendes Høihed Prindsesse Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, født Prindsesse af Hessen.
Da det endvidere er lykkedes Os ved en under 8de Mai 1852 med Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, den daværende Prinds-Præsident for den franske Republik (nu de Franskes Keiser), Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritanien og Irland, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland og Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, i London afsluttet, senere ratificeret, og, efter dertil ifølge sammes Artikel 4 given Anledning, af de fleste Europæiske Magter tiltraadt Tractat, at vinde Anerkjendelse saavel af Udeleligheden af det Danske Monarkie som en vedvarende Grundsætning i den Europæiske Folkeret, som ogsaa af den af Os besluttede Ordning af Thronfølgen; og da endelig den forenede Danske Rigsdag, i Henhold til Grundloven af 5te Juni 1849 _ 4, ved Beslutning af 24de Juni d. A. har for sit Vedkommende samtykket i Vort til den rettede Forslag om den saaledes af Os tilsigtede Ordning af Thronfølgen, saa ere Vi nu satte istand til ved Udstedelsen af en Vort samlede Monarkie omfattende, for alle dets Dele gyldig Thronfølgelov at fuldbyrde denne Ordning, der i saa lang Tid har været Gjenstand for Vore landsfaderlige Bestræbelser.
Thi forordne og kundgjøre Vi herved som følger:
Artikel I Saafremt det fra Kong Frederik den Tredie paa Sværdsiden nedstammende mandlige Afkom, som ifølge samme Konges under 14de November 1665 givne Kongelov har Arveret til den Danske Throne, efter Guds urandsagelige Villie maatte uddøe, skal al Arveret efter bemeldte Kongelovs Artikler 27-40 være ophævet og kun Mand af Mand, med Udelukkelse af Qvinderne, være arveberettiget til de under Vort Scepter forenede Lande. Thronfølgen skal da udi samtlige disse Lande gaae over paa Vor høitelskede kjære Frænde, Hans Høihed Prinds Christian af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, hvem Vi fra nu af ville have tillagt navn af Prinds til Danmark, og paa hans mandlige Afkom med hans Gemalinde, Vort høitelskede kjære Sødskendebarn, Hendes Høihed Prindsesse Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, nu Prindsesse til Danmark, født Prindsesse af Hessen.
Artikel II Paa dette Afkom, Mand efter Mand og Mand af Mand, avlet udi ret lovligt Ægteskab, skal Kronen nedarves efter Førstefødselsretten og den agnatiske Linealfølge.
Artikel III Dersom der, hvad Gud forbyde, maatte opstaae overhængende Fare for, at denne saaledes til Thronfølgen kaldede fyrstelige Mandsstamme skulde uddøe, skal Vor da regjerende Efterfølger paa den Danske Throne være forpligtet at drage Omsorg for Thronfølgens videre Ordning paa den Bevarelsen af Monarkiets Selvstændighed og Integritet samt Kronens Rettigheder bedst sikkrende Maade og for, i Overensstemmelse med den 2den Artikel af den forannævnte i London under 8de Mai 1852 afsluttede Tractat, at tilvejebringe Europæisk Anerkjendelse af saadan Ordning.
Denne Thronfølgelov for det samlede Danske Monarkie, hvilken Vi have ladet udfærdige i det Danske og Tydske Sprog og paraphere af Vor høitelskede kjære Farbroder, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Frederik Ferdinand, og Vort Geheime Statsraads samtlige øvrige Medlemmer, have Vi saaledes herved udstedt og fuldbyrdet. Og ville Vi, at Originalen skal henlægges til Opbevaring i Vort Geheime Arkiv.
Hvorefter Alle og Enhver sig allerunderdanigst have at rette.