Thor hos Udgårdsloke

Skrymers handske

På grund af en halt buk foran vognen besluttede Thor sig for at fortsætte mod øst til fods. Da det igen blev tusmørke, og det var på tide at slå sig ned for natten, stødte de på et besynderligt hus med en indgang som fyldte hele gavlen i den ene ende. Huset rummede fem værelser med det ene indrettet som sidegemak og de fire resterende som aflange rum bagerst i hytten.

Thor kaldte sine rejsefæller hen til det første rum, hvor de alle gik ind med Thor yderst med hånden på Mjølner. Få øjeblikke efter at de havde søgt ly i hytten begyndte det at buldre kraftigt, en buldren som varede hele natten og gjorde Thor mere og mere irriteret da han ikke kunne sove. Det var derfor at han, så snart dagen gryede, gik rask ud af hytten for at se hvad der buldrede.

Der - lidt ved siden af hytten lå en kæmpe og snorkede så jorden rystede, og Thor blev rasende og strammede grebet om Mjølner, men før han fik kastet hammeren vågnede kæmpen. Han hed Skrymer og "hytten" var hans handske. Skrymer foreslog at de skulle slå følge den kommende dag og da han også foreslog at de skulle være fælles om maden slog Thor straks til da Skrymer havde MEGET mere mad end de. Da det var tid til at gå til ro sagde Skrymer at Thor blot kunne tage hans madpose for han selv var ikke sulten, men ville blot hvile. Uanset hvor meget Thor sled kunne han ikke binde knuden op og endnu engang kogte Thor af raseri og ventede blot på at Skrymer skulle falde i søvn.

Da det endelig skete svang Thor Mjølner som ramte Skymer lige i panden, men Skrymer vågnede blot, kiggede på Thor og sagde: "jeg tror minsandten en flue lige landede på min pande" og faldt straks i søvn igen. Thor, nu sydende af raseri, strammede Megingjord en smule mere og slog atter Skrymer i panden med Mjølner som denne gang sank ind i panden. Skrymer vågnede atter og sagde: "jeg tror da minsandten et blad faldt ned i hovedet på mig" og faldt i søvn lidt efter. Thor strammede Megingjord til det absolutte og kastede af al kraft Mjølner som forsvandt ind i hovedet på Skrymer. Atter vågnede han og sagde: "jeg tror minsandten et agern faldt ned i hovedet på mig, men vi skal vel også videre nu". Thor som slet ikke havde bemærket at natten var ovre indvilligede og sammen begav de sig videre østpå.

Det var ved en korsvej at Skrymer sagde: "her må vore veje skilles da jeg selv skal mod nord og I vel ikke skal længere mod øst". "Og hvorfor skal vi så ikke det" spurgte Thor og Skrymer svarede: "For lidt længere mod øst er Udgård og der ligger Udgårdslokes gård og folkene der er ikke glade for små fremmede som jer for de er meget større end mig". Thor ignorede advarslen og han selv, Loke, Tjalfe og Røskva begav sig videre uden Skrymer.

Lue

Ikke længe efter stødte de på gården og ganske som Skrymer havde sagt var den enorm, men de blev alligevel budt indenfor. Udgårdsloke sagde da at alle i hans sal var bedre end andre og at de derfor også måtte bevise deres værd i en disciplin efter eget valg. Loke sagde da at han kunne æde hurtigere end nogen anden i Udgårdslokes sal. Et stort trug blev sat frem og Lue udvalgt til at kæmpe mod Loke. Loke åd hurtigt og mødtes med Lue på midten af truget, men hvor Loke havde spist alt kødet og suttet knoglerne rene havde Lue ædt både kød, knogler og truget med. Lue måtte derfor anses som vinder.

Hu

Tjalfe blev da spurgt hvad han var god til og Tjalfe svarede: "at løbe". "Det skal komme an på en prøve" sagde Udgårdsloke så. "Dette her er Hu og han er den hurtigste dreng i min borg". Banen blev aftalt, Tjalfe og Hu for af sted med Tjalfe kun ét skridt efter da Hu kom i mål. "Bedst af tre" brølede Udgårdsloke og drengene stillede op igen. Denne gang var Tjalfe et pileskud efter Hu og tredje gang var han kun halvvejs rundt om banen da Hu løb i mål. Tjalfe havde tabt. Hu var tanken som aldrig stoppede.

Drikkehornet

Kun Thor manglede da at blive prøvet og han mente at ingen andre kunne drikke som han. Udgårdsloke rakte da Thor et horn fyldt med væske og sagde: "de fleste her i salen kan tømme dette horn i ét drag, vi plejer dog at gøre det i to, men der er INGEN som ikke kan gøre det i tre. Thor satte da hornet for munden og drak, men da han kiggede ned i hornet var det næsten lige så fyldt som før. Thor drak igen, nu mere end før, og gispede efter vejret da han havde drukket, men så til sin forbløffelse at væsken var faldet en smule mindre end før. Udgårdsloke sagde da: "jeg synes du levner lovlig meget til sidste drag" og endnu engang blev Thor rasende og drak som aldrig før. Han drak til det sortnede for øjnene, men hornet blev end ikke halvtømt. Der var ingen jætte der drak imod ham. Men da Loke ikke måtte sige noget, kunne han ikke sige, at han var blevet snydt.

Katten

Thor udbrød da at hjemme i Asgård ville man ikke kalde det små slurke, men om ikke Udgårdsloke havde en anden udfordring. "Det er dog ikke noget vi her i salen plejer at gøre, det er mest ungerne, men jeg har da en kat du kan prøve at løfte" sagde Udgårdsloke. Thor spændte Megingjord og løftede op i katten som blot skød ryg og ikke løftede sig fra jorden. Thor, nu pinligt berørt spændte bæltet det han kunne og løftede af alle kræfter, men katten slap kun med den ene pote.

Elle

BRYDNING, BRYDNING DET KAN JEG brølede Thor og så sig om efter den nærmeste modstander. "ja brydning må du gerne prøve, men mine mænd er vidst for store for dig. Du kan brydes med min gamle mor, Elle" sagde Udgårdsloke. Thor tog fat i den gamle kone, men uanset hvor meget han anstrengte sig kunne han ikke rokke hende. Faktisk var det således at jo flere kræfter han brugte desto bedre fast stod Elle, og endelig måtte han gå ned i knæ og Elle havde vundet.

Udgårslokes forklaring

Da erkendte Thor nederlaget og forlod straks salen, og Udgårdsloke fulgte dem alle ud. Da de skulle til at skilles sagde Udgårdsloke. "Nå Thor har du her mødt dine overmænd?" og Thor svarede at han ikke brød sig om at de her i Udgård skulle tænke om ham at han var et skrog. "Så skal du lære sandheden at kende for jeg har forblændet og fordrejet dit syn fra første færd i skoven, og havde vi kendt din styrke var du aldrig blevet lukket ind" sagde Udgårdsloke.

"Madposen havde jeg forhekset med trylleknuder så ingen andre end jeg kunne løse dem, og de klipper der, dem med de tre dale - dem holdt jeg op foran hovedet da du kastede din hammer i skoven".

"Loke åd godt, med Lue var selve ilden og den kan ingen hamle op med når det gælder kunsten at fortære."

"Og Tjalfe.. Han er den bedste løber jeg endnu har set, men Hu er ingen andre end mine tanker og ingen kan løbe hurtigere end dem".

"Hvad angår dig selv, så var enden af hornet du drak af sat ud i havet, og som du selv kan se er vandstanden faldet betydeligt. Katten er ingen anden end Midgårdsormen i forklædning og vi blev i sandhed rædselsslagne da vi så dig løfte dens ene ben. Og endelig var den gamle kone ikke min mor, men alderdommen selv og den kan ingen kæmpe imod uanset hvor stærke de er."

Nu da du har lært sandheden at kende skilles vor veje og jeg sørger for de ikke mødes igen. Skulle du opsøge mig skal jeg sikre mit hus med samme kunster, så du aldrig får magt over mig." Da Thor havde hørt disse ord greb han Mjølner og ville slå Udgårdsloke til jorden, men inden han nåede så langt var borgen og Udgårdsloke selv, forsvundet. Thor traskede da, sammen med sine fæller, tilbage til Asgård.