Skyerne gråner

Klik for at forstørre
Navn
Forfatter	N.F.S. Grundtvig, 1847
Komponist	Thora Borch, 1867
Ogg

Note

Der findes også en melodi af Otto Mortensen til denne sang.

Teksten

Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer.
Vinteren truer og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde

Vinteren kommer, og sneen falder
blomsterne visne i muld.
Isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivne af kuld!
Og dog bære blus vi med glæde

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny.
Solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky
Derfor bære blus vi med glæde.

Årene skifte af gru for ælde,
skjaldene give dem ret.
Fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de ej fløj så let.
Derfor bære blus vi med glæde.

Fuglene flyve som vind på vinger
let over vildene hav.
Skjaldene flyve, som rimet klinger,
glat over slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde.

Hjerterne vakle, når højt de banke,
drages til fuglenes spor.
Lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde.

Salmerne klinge og klokker kime,
spotte med sneen ved jul,
Vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul.
Derfor bære blus vi med glæde.

Troende hjerter i vinterløbet
føde den liflige vår.
Trykke den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår.
Derfor bære blus vi med glæde.

Betlehems-barnet i krybberummet,
det er den evige vår.
Troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår.
Derfor bære blus vi med glæde.