Skabelon:Startbogstav

Denne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav, der i højden kan stå ud for to eller flere linjer af brødteksten. Den komplette liste over parametre er:

{{startbogstav|indhold|font-størrelse|margen-top|margen-højre|margen-bund|margin-venstre}}.

Kun den første parameter, indhold, er påkrævet. Som eksempel giver {{startbogstav|R}}:

Regjeringen er despotisk og arvelig paa Spindesiden. Den lovgivende Magt var allerede i Ole Jeppesens første Kones Hænder, og Maren fører nu Regimentet, om muligt, endogsaa med mere Strenghed. Jørgen har den executive Magt, hvorfor Lægdsmanden stedse betragter ham med skjeve Øine, saa meget mere, som han i ham troer at see sin Successor. Dette Oles Forhold gjør, at han ikke gandske kan frikjendes for Utaknemmelighed; thi meget ofte har han alene Jørgens Forbøn at takke for den Drikkeskilling, ham tilstaaes, naar han skal til Kjøbstaden; hvorimod denne blot betinger sig til Gjengjæld, at dele Nydelsen. Ogsaa er det en stor Behagelighed for Ole, at han ei sjelden gjennem Jørgen kan faae et hemmeligt Vink om, hvad Maren har resolveret i eet eller andet Anliggende af Vigtighed for Familien.

Hvis man ønsker at udspecificere en størrelse, så vil for eksempel {{startbogstav|H|5em}} give:

Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i Phalaris's Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng snart igjen, det vil sige, gid nye Lidelser maae martre din Sjæl, og gid Læberne maae vedblive at være dannede som forhen; thi Skriget vilde blot ængste os, men Musiken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efter Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en Recensent ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke Musiken paa Læberne. See derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og være forstaaet af Svinene, end være Digter og være misforstaaet af Menneskene.

Det er også muligt at bruge et billede. {{startbogstav|[[Fil:Muusmann-Matadora-D.png|50px|alt=D]]}} giver:

et store Vogntog med Lola Montero og Bombatini i Spidsen var imidlertid draget ad den prægtige Akasie-Allé langs Stranden til en stor paladsagtig Bygning, der laa højt mellem Klipperne.

Paladset var af Marmor, der i sin Tid havde været hvidt, men som Vejr og Vind nu havde overgydt med en forvitret, næsten truende graa Patina, mod hvilken de dybrøde Roser, der slyngede sig op ad Espalieret, saa ud som Pøle og Pletter af Blod.