heder og Fordærvelser" etc. Med Hensyn til Smiths modsigende Fortællinger angaaende Guldpladerne, ville vi ligeledes anføre enkelte Vidnesbyrd.
Peter Ingersold, en af Smiths fortroligste Venner siger: "Smith fortalte mig, at den hele Historie kun var et opdigtet Eventyr (a hoax), at han ikke havde en saadan Bog og troede heller ikke, at den existerede; men -- sagde han -- da jeg nu har faaet disse fordømte Tosser ind paa det, (as I have got the damned fools fixed), skal jeg fortsætte Legen".
Willard Chase vidner: ". . . . Smith kom til mig, for at faa en Kasse lavet til at lægge sin Guldbibel i, og lovede mig en Del af Bogen i Betaling. Han fagde, at det var ham ikke tilladt at vise Nogen den, førend om to Aar".
Isaac Hale, Smiths Svigerfader fortæller: "Jeg spurgte Smith om, hvem det først vilde blive tilladt at se Bladebogen, og han svarede, at det vilde blive et lille Barn".
"Smith fortalte mig", -- sigen Rev. R. Lewis -- "at det var blevet ham befalet at vise Pladerne til hele Verden. Til en bestemt Tid, om henved 18 Maaneder, faa skulde jeg ogsaa faa dem at se, men da Tiden kom, sagde han, at han var bleven bedraget".
"Smith fortalte mig" -- bevidner Levi Lewis -- "at Gud havde narret ham, og dette var Aarsagen til, at han ikke fremviste Pladerne!"
"Jeg horte Smith sige", -- fortæller Sophie Lewis -- "at Pladebogen ikke kunde blive aabnet af andre Personer end hans egen Førstefødte, hvilken skulde blive et Drengebarn". Sophie Lewis var hændetsesvis tilstede ved dettes Fødsel og siger, at "Barnet var dødfødt og meget vanskabt".
Alle disse beedigede Vidnesbyrd ere afgivne af saa vidt man kan skjønne hæderlige og uinteresserede Personer. Propheten kunde ikke modbevise dem og forlod denne
