Under disse Forhold ere Disfussioner og Disputer naturligvis hyppigt opstaaede om de forskjellige Sekters mere eller mindre bibelske Grundvold etc., og det er meget naturligt at en 15 Aars Dreng som selv famlede efter Sandheden kunde blive ganske confus og forstyrret i Hovedet derved. -- "Medens jeg var beskjæftiget med at bede", fortæller han selv, "blev jeg omringet af et tykt Mørke, der syntes at true mig med fuldkommen Ødelæggelse". Derpaa saa han et Tys nedstige over sit Hoved, og to Personer, hvis Klarhed overgik al Beskrivelse svævende i Lys glandsen. Den ene af disse Personer kaldte Joseph ved Navn og sagde, pegende paa den Anden: "Denne er min elskelige Søn, hør ham!" -- Joseph fik derpaa at vide, at han ikke skulde forene sig med noget Religionsparti; thi de vare alle "fordærvede og afskyelige i Herrens Øine", etc. etc -- "Da han kom til sig selv, laa han paa Ryggen og saa op mod Himlen".[1] Omtrent saaledes beretter Joseph Smith selv sit første Syn. Det er neppe sandsynsynligt, at han har grebet hele Fortællingen ud af Luften og man har da forsogt at give forskjellige Forklaringer om hvad der først har bibragt ham Ideen. Nogle have forsøgt af gjøre ham til et af de "Aandemedier", som Spiritualisterne tale saa meget om, men derved vinder Sagen virkelig ikke dek mindste i Forstaaelighed; hvad er derimod rimeligere og naturligere end at den 15 aarige Dreng som var gaaet ud i Skoven for at bede, er faldet i Søvn og i denne Tilstand havt den Drøm eller det Syn som han fortæller. Om sine Følelser i den nærmest paafølgende Tid fortæller han følgende: "Forbudt at forene sig med nogen af Dagens Sekter, og meget ung af Alder, blev jeg forfulgt af dem, som burde have været mine Venner og behandlet mig med Kjærlighed; hvis be antoge at jeg var bedraget, saa burde de med Kjærlighed og paa en passende Maade have søgt at vende mig tilbage".
- ↑ Se Smiths "Authobiographi".
