Denne side er blevet korrekturlæst
76
SIENA — ROM.
<poem> Jeg har gemt et Par slige Palmer, støvede, stedsegrønne og tørre, og de minder mig om toscansk Ungdom, om Sienas ranke, kvindelige Ungdom, der med urolige Øjne, urolige Hjærter knælede for Religionens stedsegrønne Vidunder.
I Siena var jeg omspændt af Fare,
allermest om Søndagen ved Militærmusiken,
naar Toscanerinder fra Byen og Landet,
Hertuginder af Væxt,
med store, gule Straahatte som en flagrende Glorie
og med stolte Fjed som lutter Døtre af Officerer,
vandrede mig Snesevis forbi.
Musiken! Musiken! . . .
men mest dog Løvsalsfesten,
de støvede Grene og Vievandet!
