ægypteres gæstebud.
dig. Vi har jo hørt det! Nu ska’ vi straks —«
Stella var faret hen til Vinduet og havde grebet fat om Klokken; hun stod med Ansigtet ind mod Stuen og svingede den som besat frem og tilbage, saa Hougstad og Laura maatte stoppe Fingrene i Ørene.
»Hi-hi. Hun er s’gu go’. Hun sku’ s’gu være Kristen Døver eller Kisten Kimer eller hva’ Satan det nu er, de hedder.«
»Saa hold dog op for Pokker!« skreg Hougstad.
Men Stella kimede vildere og vildere; den skingrende Larm æggede hendes Fuldskab.
»Bliv ved Stella, bliv hare ved!« stønnede Fasting, der hylede af Glæde over de andres Fortvivlelse.
Men pludselig vendte hun sig om og smækkede Vinduet op. Hun bøjede sig ud i Mørket; der rullede en Droske gennem Gaden. «Lykke paa Rejsen!« skreg hun efter den.
— 71 —
