Side:Unge Mennesker.djvu/74

Denne side er blevet korrekturlæst

ægypteres gæstebud.


tager Paraply med, skal det nok altid træffe sig at blive det dejligste Solskinsvejr. — Men bedste Mand, jeg faar en Idé! Vi kan jo da endelig ogsaa debauchere her hos dig, om du vil? Saa kan du jo fare afsted, hvis det bliver nødvendigt.« 

»Her hos mig — aa ja, du siger noget. Men det er da ikke Meningen, at vi to skal sidde her og solde »und trinken unsres Bier allein?« 

»Nej, hvis du vil lade din Madamme sørge for Bordet, skal jeg sørge for — —! Fasting, kender du Laura Faber og lyse Stella? Brillante Piger, du gamle!« 

»Skynd dig saa — hvornaar kan du være her?« 

»Om tre Kvarter skal Ekvipagen holde herudenfor.« 

»Bien — alt skal være parat til Herskabernes Modtagelse. Men vildt vil vi ha’e det — hører du Hougstad — saa vildt, som det er muligt!« 

»Det skal blive stormende, Fasting, stormende, det lover jeg. Vi vil blive som Børn igen. Adjøs saalænge.«


— 68 —