kornmod.
Han søgte Tivolisiden, mødte hjemvendende Smaasværme.
Der gik tre, fire Svende og brølede efter et Par fnisende Piger:
»Vil du nu la’ Hønen gaa —
Vil du nu sé, du kan la’ Honen gaa — «
Ude fra Mørket svarede andre Stemmer:
» — — — ved bla-anken Sø.
— — — Gine, den dejlige Mø!
Er du med paa den!«
Han kom til halvhøjt at give sine Tanker Luft: Og det kalder man Livsglæde! Hvor man dog i Grunden gider! —
Udenfor »Kisten« stod en Klump af Herrer og ventede, indbyrdes ignorerende og mistænkende hverandre. Gitterlaagen aabnedes for Buret; en af Sanglærkerne fløj ud. En kort Væddekamp mellem fire, fem Kavalerer, der endte med, at den skønne smuttede bort og fór i Armene paa sin »faste« Ven, der tryg havde holdt sig tilbage.
Han opdagede en af sine bekendte
— 103 —
