Side:Unge Mennesker.djvu/104

Denne side er blevet korrekturlæst

»en famille« 


Hans Stemme rystede, da han svarede:

»Jo, dejligt.« 

De stod et Øjeblik tavse og saá ud over den tilfrosne Sø.

»Naa jeg maa op, ellers faar jeg Skænd. — Hvordan har De saa moret Dem i Aften ved at være sammen med os saadan ganske en famille? Har De kedet Dem?« 

»Kun i Begrundelsen —« 

»Hvornaar kommer De saa og gør Takkevisit?« 

»Hvornaar kan man være bekendt?« 

»Ikke i Morgen.« 

»Men i Overmorgen da?« 

»Til Nød. Kom da i Overmorgen.« 

»Farvel — Frue — og Tak, tusind Tak for i Aften. Kan De huske, hvad jeg fordrede for at more mig i en Familjekreds?« 

»Fy — gaa nu Deres Vej.« 

Han hørte Nøglen dreje Laasen om. Han stod et Øjeblik som fortumlet. Saa gik han langsomt hjemad.



— 98 —