»en famille«
nobel i det Forhold. Han har gjort utrolig meget for dem.«
Efter at have talt sig ivrig om Nielsens blev Holm træt. Han laa og døsede i en Lænestol, mens hans Kone og Foersom talte halvhøjt sammen. Klokken blev mange, og Foersom rejste sig for at gaa.
»Ja, nu er vist Gadedøren lukket«, sagde Fruen, »og Pigen er i Seng. Holm, gider du folge Hr. Foersom ned?«
»Søde Laura, vær nu rigtig elskværdig — jeg er saa anstrængt i Dag — og følg du Hr. Foersom ned; men for Guds Skyld tag noget om dig, for det trækker saa slemt paa Trappen.«
Ude i Entreen stak Laura i et Par rode tyrkiske Tøfler og knyttede et blaat Tørklæde koket om Hovedet.
Mens de ledte efter Foersoms Stok, kom deres Hænder til at støde sammen, og deres Blik mødtes.
Inde fra Stuen hørtes Holms Stemme:
»Glem ikke Sjalet, Laura!«
»Deres Mand er meget omhyggelig for Dem.«
— 96 —
