Side:Unge Mennesker.djvu/100

Denne side er blevet korrekturlæst

»en famille« 


»Nej, jeg vil ikke!»

»Jo, Gu’ skal De ryge!« sagde han og lo tvungent. Og han tog den Cigaret, som han selv havde røget af, og stoppede den i Munden paa hende.

Hun havde rejst sig op, næsten kvalt af Røgen og hans Voldsomhed. Laura hviskede til Foersom:

»Bryd Dem bare ikke om det. Han er utilregnelig i Aften, fordi hans elskede er i daarligt Humor.« 

Fru Nielsen vilde gaa; hun maatte tidlig hjem til Børnene.

Men hendes Stemme dirrede af undertrykt Graad.

Hendes Mand der havde siddet gemt bag en Avis, fjærnt fra Begivenhederne, rejste sig som paa Komando.

»Ja, naar du endelig vil. Nu sad vi jo ellers saa rart.« 

Holm forsøgte Overtalelser, men hun vilde gaa.

Da Nielsens var gaaet, begyndte Holm at fortælle Foersom vidt og bredt om dem. Han maatte ikke tro, at hun altid var som i Aften. Hun kunde være meget livlig og

— 94 —