60
KOGLERIER FRA GAMLE DAGE
Pigen raabte og skreg. "Støvlemanden" lagde hende ned i Bunden af Konebaaden, stødte fra Land og bad sin Moder om at ro til. "Den stærke Mand"s Datter laa i Bunden af Konebaaden og vrælede.
Da de kom ud i rum Sø, syntes "Støvlemanden", at det kunde være nok, og sagde:
"Ro nu, du kommer saamænd nok hjem igen!"
Og da han sagde det, havde hun ikke mere Vand at udgræde, tog sin Aare og begyndte at ro.
De havde roet Dagen ud, kom til mange Mennesker og slog Lejr. Da Folkene kom gaaende ned mod Konebaaden, lagde "Støvlemanden" vel Mærke til Kvinderne og udsøgte sig i Stilhed den, som havde de største Bryster og de bredeste Hofter. Saa gik de til Ro og sov til næste Morgen. Moderen, som vidste, at "den stærke Mand" vilde sætte efter dem, havde ikke Ro paa sig, men gik stadig ud for at spejde. Endelig kom hun ind og sagde:
"Den stærke" er i Sigte!"
Sønnen var lige glad og rørte sig ikke af Stedet. Først da Moderen kom ind og sagde, at "den stærke Mand" var lige inde under Land, rejste han sig fra sit Leje, tog sin lille Tarmskinds Trøje paa og gik ud.
Nede ved Strandbredden vendte han Ryggen til Havet og smed sig ned, saa lang han var. Da "den stærke Mand" saa det, standsede han og satte Odden paa sin Harpun; og saa kastede han med al sin Kraft Harpunen lige ind imellem "Støvlemandens" Skulderblade. Harpunen ramte, men faldt tilbage igen, sønderbrudt i mange Dele.
Saa greb "den stærke" sin tunge og aldrig svigtende Lænser og drev den af al Kraft ind i Ryggen paa Manden. Ogsaa den faldt magtesløs og brudt tilbage.
Da vendte "den stærke Mand" sin Kajak om og roede hjem uden at have været i Land; men Folk, som stimlede til, saa, at de vældige Kast ikke engang havde sat Mærker i "Støvlemandens" Tarmskinds Skjorte.
