196
FANDEN PLAGER DEM
Djævlebesættelse ved Igdlukasik. Og da jeg havde faaet sat min raadne Torsk til Livs, slog hun mig paa Skulderen og udtalte sin Glæde over, at jeg havde taget til Takke med hendes simple Retter. Og saa kastede hun sig ind i sin Fortælling.
"Intet er mærkeligt af alt det, jeg har oplevet paa
Østkysten; jeg har rejst alle Pladser igennem, lige fra de
sydlige helt op til Pikiutdleq, i Angmagssaliks Nærhed mod
Nord. Jeg har været sammen med de sydligere Østboere,
dengang de var mange, og jeg har levet sammen med
Angmassalikere; men intet mærkeligt har jeg oplevet
sammen med disse, naar jeg kommer til at tænke paa de Tider,
da Fanden plagede Beboerne her ved Igdlukasik.
De Nætter i Træk havde jeg Drømme, som varslede om, at mærkelige Ting vilde ske!
Første Nat drømte jeg, at en hvid Mand kom ind i vort Hus; han havde en stor Pels paa af lutter spraglede Skind, og saa spurgte han efter Nukerujuk: "Den senede".
Hvad skulde det sige? "Den senede" var en forlængst afdød Angakok fra Østkysten.
"Han er gaaet ind i Silas' Hus," skyndte jeg mig at svare. Det var den bare Løgn, men jeg var bange; — ja, og saa forsvandt Manden.
Næste Dag fortalte jeg mine Husfæller Drømmen, men ingen kunde tyde den …
Natten derpaa havde jeg igen en Drøm: En Mand traadte ind i vort Hus og blev staaende midt paa Gulvet.
"Det er dog uhyggeligt," tænkte jeg, "hvad mon han vil?" — Og jeg syntes, at jeg maatte gemme mig. Men nu gik den fremmede lige hen til Sofie, en ung Pige, som laa ved Siden af mig, og saa gav han hende et Kys og forsvandt.
Om Morgenen fortalte jeg mine Husfæller, hvad jeg havde drømt.
