174
DEN USAARLIGE UASE
Qingajâq skildrer sin Fader som en Kæmpe; han havde udviklet sine Kræfter ganske særligt, fordi han i sine unge Dage var bleven undsagt af nogle Fjender og derfor Resten af sit Liv maatte være forberedt paa Overfald.
Hendes Faders ældre Søster har oplevet en to Aars uafbrudt Vinter (ukiut mardluk nipítartut), hvor de drevne af Hungersnød maatte spise hinanden.
Hendes Moders yngre Søster havde været gift med en af deres Hunde og havde efter Moderens Udsagn faaet tre Hvalpe, men var død, kort efter at Fødselen var overstaaet.
"Naa, det var om Uase, jeg skulde fortælle; jeg har
kendt ham og boet hos ham i tre Vintre. Han var en meget
stor Aandemaner, som de ikke fik Bugt med, dengang de
vilde dræbe ham. Hans Søn, Ukugssulik, har jeg ogsaa kendt;
han var ganske lille, da man stræbte Faderen efter Livet.
Jeg har ogsaa truffet ham, efter at han var bleven voksen,
han var lille af Legeme, men stærk, morsom og
underholdende at være sammen med. Han var ganske ung
dengang, men havde alligevel gammel Mands Snille og Forstand.
Hans ene Øje var lukket; det saa derfor altid ud, som
om han lo med den ene Halvdel af Ansigtet.
Aa ja, hvor jeg husker Ukugssulik tydeligt! Han blev senere snigmyrdet sammen med sin Broder fra et Baghold i Kajak af Ilisimartoq, Sanimuinaq's yngre Broder. Men det, jeg nu skal fortælle dig om, gik for sig, dengang Ukugssulik var ganske lille.
Uase havde engang i Spøg sagt, at han vilde tage Kagssanîp's unge Datter til Medhustru, skønt hun egentlig var bestemt for en ugift ung Mand.
Uase var ene, uden Brødre, uden Slægt, og det vil sige uden Hævnere. Der var derfor ingen Risiko ved at myrde ham; og det var der da ogsaa tre Mænd, der fik Lyst til,
