Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/166

Denne side er blevet korrekturlæst

152

MENNESKEÆDERSKEN


Og da hun var saa stædig, saa vendte han den op.

"Læg Stenen paa Kajaken!"

"Nej!"

"Men saa læg dog Stenen paa Kajaken!"

Og saa gjorde han det.

"Gaa nu ind!"

"Nej!"

"Men saa gaa dog ind!"

Og saa gjorde han det.

"Træk din Pels af!"

"Nej!"

"Men saa træk den dog af!"

Og saa gjorde han det.

"Tag dine Støvler af!"

"Nej!"

"Men saa tag dog dine Støvler af!"

Og saa gjorde han det.

Og hun hængte dem op til Tørring.

"Men hvad skal man da give ham at spise?"

Og saa gav hun sig til at rense et stort, rundt Træfad og gik siden ud for at hente Mad.

Da han saa sig om i Huset, opdagede han, at hun havde hans tidligere Husfæller som Billeder i sit Hus, idet hun havde klistret Ansigtshuden op paa Væggen.

Konen kom ind med en Pose med Bær. Manden gav sig til at spise, men da han greb ned i Posen, fik han fat i en kogt Menneskehaand, og da han saa den, sagde han:

"Saadan noget kan jeg ikke spise!"

Da det blev Aften, gik de til Ro.

Manden lod, som om han sov, og naar han snorkede en Smule, lagde han Mærke til, at hun tog sin Krumkniv; men naar han saa lod, som om han vaagnede, hørte han Klang af Jern. Saadan smed hun sit Vaaben fra sig.

Men endelig til sidst faldt Menneskeædersken i Søvn. Manden greb sit Tøj, tog sine Kamiker paa, fik sin Kajak