151
MENNESKEÆDERSKEN
"Tror du, at Himlen vil staa blaa i Dag?
"Selvfølgelig! Solen vil skinne!" svarede hun.
"Hvorfor?" spurgte den gamle Mand atter.
Da saa Konen ind i den gamle Troldmands Ansigt og sagde stille for at vække hans Samvittighed:
"Selvfølgelig fordi Barnet i Dag maa æde sig ind i hendes Nakke."
Men den gamle, der blev vred over det Svar, tryllede ikke Klippestykkerne fra hinanden, og alle Børnene sultede ihjel derinde.
Og saa maa den Historie ende her. — — —
MENNESKEÆDERSKEN.
Det hændte nu som sædvanligt, at Kajaker, som roede Øster paa, aldrig kom tilbage. Til sidst var der kun en af Fangerne tilbage; ogsaa han roede en Dag Øster paa for at se efter sine Landsmænd. Da han kom rundt om et Næs, blev der raabt til ham:
"Kom op!"
"Nej, jeg kommer ikke op!"
"Men saa kom dog op!"
Og da hun var saa stædig, saa gik han i Land.
"Bær din Kajak op!"
"Nej, jeg bærer den ikke op!"
"Jamen saa bær den dog op!"
Og da hun var saa stædig, saa bar han den op.
"Tag Redskaberne af din Kajak!"
"Nej, jeg tager ikke Redskaberne op!"
"Men saa tag dog Redskaberne op af din Kajak!"
Og da hun var saa stædig, saa tog han dem op.
"Vend Bunden i Vejret paa din Kajak!"
"Nej, jeg vender den ikke op!"
"Men saa vend dog Bunden i Vejret!"
