Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/157

Denne side er blevet korrekturlæst

143

DE TO BRØDRE.


fast til Husstolpen og lod ham svinge frem og tilbage, alt medens han forsøgte at slaa paa Trommen. Siden gjorde Folkene sig rejseklare og tog ud paa Sangkamp, men den lamme Dreng lod man blive tilbage i Huset. Der laa han ganske alene, da hans Moder, som længst var død, kom ind sammen med hans Fader.

"Hvorfor er du alene?" spurgte de.

"Jeg er jo lam," svarede Drengen; "og da mine Bopladsfæller tog ud paa Rejse for at udfordre til Sangkamp, maatte jeg blive tilbage".

"Rejs med os!" sagde Forældrene.

"Ja!" sagde Drengen.

Og saa førte de ham ud og bragte ham til Genfærdenes Land og Hus, og saaledes blev Qalanganguase selv et Genfærd.

Man fortæller, at Qalanganguase blev til en Kvinde, da han forvandledes til et Genfærd. Men hans Bopladsfæller fandt ham aldrig siden. — — —


DE TO BRØDRE.

Der var engang to Brødre, som hed Ilimageq og Poulineq. De havde en Moder og en Søster.

Poulineq var en stor Aandemaner, og han havde sig en Kone.

En Dag gav han sig til at flaa de Sæler, som han hele og uflænsede havde hengemt til Vinteren; han var bleven bange for, at Haarene skulde falde af.

Moderen saa ham flænse dem og gik hen og sagde til Datteren: "Hent et Hoved til mig, jeg vil koge det."

Datteren gik hen og sagde det til sin Broder, men han svarede:

"Nej, det er Sæler, som jeg har gemt til Vinteren."

Og det sagde Søsteren saa til sin Moder.

"Hvor mon han nu tænker at drage hen," sagde Moderen, "siden han vil have Kødoplag liggende til os?"