Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/13

Denne side er blevet korrekturlæst

Vort Land har vide Grænser; den er endnu ikke født, som har omrejst det.

Og det bærer Hemmeligheder i sit Skød, som ingen hvid Mand har Anelse om.

Vi heroppe, lever to Slags Liv: om Sommeren under Solens Fakkel, om Vinteren under Nordenvindens Svøbe.

Men Mørket og Kulden er det, som giver os mest at tænke paa.

Og naar det store Mørke lægger sig over Landene, aabenbarer mange skjulte Ting sig, og da gaar Menneskets Tanker ofte vildsomme Veje ....

Blinde Ambrosius,

kaldet "Mellemgulvet".