"Jo."
"Da er det rigtignok underligt, udbrød Ida stødt, at Carl ikke har gjort mig en Visit."
"Dig?" lo Julie. "Ja Gud det er jo sandt, du fortalte mig jo, at der var en Kjærling, der havde spaaet Dig, at Du skulde giftes med ham."
"Aa sikke noget Snak," sagde Dahl, idet han reiste sig fra Bordet. "Det er jo desuden et Par Aarstid siden, at jeg hørte op med at correspondere med hans Fader. Vi vare forresten Ungdomsvenner. Min Kone og Ida have ogsaa for flere Aar siden tilbragt en Sommerferie derovre."
"Ja det bliver nu 5 Aar uden, men jeg husker det saa godt. Mon vi ikke snart skal derover igjen? jeg morede mig saa deiligt."
"Ja, Du morede Dig," sagde Fru Dahl, nikkende ret grundigt med Hovedet. "Men Carl var dengang rigtig en uartig Dreng; han var meget vildere end Du. Skjøndt I dengang var l4 à 15 Aar, gjorde I Spilopper trods noget tiaars Barn. Ja vil Du nu tænke Dig, Alfred, hvad de en Dag gjorde. Præstens Mark gik lige ned til Stranden og paa Skrænten havde han gjort et lille Anlæg. Her sad jeg en Formiddag og læste, da jeg lige medeet opdagede Carl og Ida ude i Vandet. — Saa havde de trukket Strømper
