"Ja, kjære Onkel," svarede Alfred forvirret, "men — der er Ingen, der nogensinde har sagt mig det."
"Aa ja, Sniksnak! det er ikke for den stakkels Rugs Skyld, men man aner en skrækkelig Uvidenhed bagved et saadant Svar. Det røber en grusom Uopmærksomhed for hvad der omgiver Dig."
"Ja, der er vist ogsaa mange Ting, jeg ikke veed. — Men til næste Sommerferie vil jeg tage derud igjen og see nøie til."
"Men hvad har Du da bestilt i al den lange Tid?"
"Læst."
"Hvor fik Du da Bøger fra? thi saavidt jeg veed, indeholder Din Onkels Bibliothek kun nogle Afhandlinger om flydende Gjødning."
"Ja dem har jeg ogsaa læst; de ere ikke saa gale, men det ere Oversættelser. Iøvrigt fik jeg Bøger her fra Kjøbenhavn. Wandler sendte mig altid ud, hvad jeg forlangte."
"Wandler? hvad er det for en Wandler ?" spurgte Dahl.
"Det er et ungt Menneske paa en 18 à 19 Aar, der studerer Midicin. Han blev dimitteret forrige Aar, men vi have gaaet i Skole sammen i Vordingborg."
"Saa! Det er da aldrig en Søn af Pastor Wandler paa Møen?"
