Sypigen.
Klokken var nylig slaaet fem og dog var det aldeles mørkt. En tyk Efteraarstaage hvilede over Kjøbenhavn og dannede, med sine hvidagtige, meer eller mindre tætte Skyer, allehaande Figurer paa de mørke Huse. Paa Trappegangen i Nr. 4 — hvad Gade det var, tør jeg ikke sige — havde Vægteren just tændt Lampen og faaet sig en spøgefuld Passiar med Tjenestepigerne, der laae og vadskede Trapper; det var Løverdag Aften. Margrethe fra 3die Sal var just naaet ned paa Afsatsen ved 2den Sal, og stod i Begreb med atter at bære sin Balle op, da Sophie traadte ud fra 2den Sal, og lavede sig til at vadske sit Stykke af Trappen.
"Hvad Satan, er Du allerede færdig? og nu skal jeg først til at begynde. Nu hjælper Du mig da, Margrethe."
"Jo, saa havde jeg nok ogsaa Noget at bestille! Nei, vadsk Du selv Dine Trapper, min Tøs!"
