mene om hans Hals og udbrød: "O! hvor Du ligner min Fader. Det er vist derfor jeg holder saameget af Dig."
Atter rykke vi et Par Maaneder frem i Tiden
og finde da Høllo og Valdemar siddende sammen i
den Sidstes Kammer en Aften henved Kl. 11. Høllo
sad i en stor Lænestol ved Vinduet, Valdemar paa
sin Seng med Hænderne foldede over Knæet.
"Veed Du vel, hvad jeg læser i denne Tid, Høllo?"
"Nei."
"Sibberns Psychologi. Jeg havde seet den oppe hos Dig og da jeg ikke kunde begribe, hvad en saadan Bog maatte indeholde, kjøbte jeg den. Den læser jeg nu i min Fritid istedetfor Romaner og anden Poesi. Jeg havde glædet mig til at overraske Dig engang, naar jeg havde læst eller rettere sagt studeret den ud, men nu har jeg røbet mig paa Halveien. Der er nemlig Noget jeg ikke forstaaer og jeg tør ikke læse videre, førend jeg har faaet det forklaret. See her."
"Nei Du skal ingen Uleilighed gjøre Dig. Jeg giver mig ikke af med slige Taabeligheder."
"Taabeligheder? Du har jo selv sagt, at det
