"Maa jeg spørge Dig, hvilken Religion følger Til, maaske den hølloske," raabte Rudolph ivrig.
"Jeg følger den christne, saaledes som Christus har lært den, uden de fabelagtige Tilsætninger, som skyldes den Tids saa frugtbare Phantasier. Naturligviis ogsaa fraregnet visse hyperbolske Udtryk, som jeg modificerer, men som forresten ogsaa ere et Beviis mod Christendommens guddommelige Oprindelse."
"Saa?" svarede Rudolph, "nei det er simpelthen en Virkning af den orientalske Charakteer. Desuden var Christus ogsaa nødt til at bruge overdrevne Udtryk, naar han vilde stille det Nye i en streng Adskillelse fra det Gamle."
"Ja men en universalistisk, til alle Tider gyldig Religion, vilde ikke, naar den var guddommelig, lade sig paatrykke noget Stempel af Tid og Sted," svarede Høllo, kastede sin Cigar paa Gulvet og gav sig til med Liv at spille en Polka, medens han med Overkroppen rokkede til begge Sider efter Musiken. Rudolph beed sin Pibespids itu i sin Heftighed, men begyndte dog lidt efter, at tromme Polkatakten paa Bordet og endte med at tralle høit, medens han med et Kjenderblik undersøgte Valdemars Skøiter. Valdemar sukkede dybt, da Høllo begyndte at spille, som om han var undsluppet en piinlig Dæmon; han fore-
