"Dem kan jeg slutte mig til af de Yttringer, jeg har hørt Dem ved forskjellige Leiligheder henkaste," svarede Spindler med en afgjørende Rysten paa Hovedet og tilføiede derpaa lidt spottende, idet han atter gav sig til at læse, "og det Første følger af sig selv: en 17aars Dreng og Spinoza!"
"Ja det er sandt: en 17aars Dreng og Spinoza," udraabte Høllo med en høi Latter, "det var et Argument, der er en Theolog værdigst."
Spindler kastede et forbauset Blik udover Avisen, medens Høllo med Uforbeholdenhed vedblev at lee og betragtede ham med et ironisk, spottende Blik, der maatte have bragt selv den meest Resignerede til Raseri. Madam Spindler, som ikke rigtigt havde forstaaet Høllos Ord, men som læste et nærforestaaende Uveir i sin Søns Ansigt, skyndte sig derfor at sige:
"Ja ja min gode Høllo! Deres Moder har forladt Dem for tidligt. Det er en Moders ømme, kjærlighedsfulde Omgang, der føder de første religiøse Følelser i Barnets Bryst. Det er kun en Moder, der kan gjøre sin Søn modig uden Haardhed, der kan give ham en fast Charakteer uden at gjøre ham til en Fusentast."
"Det var vist heller ikke saa galt, om Moderen
