Medens vi have læst dette, har Høllo afspist, men da han ikke kommer igjen, ville vi opsøge ham hos hans Vært. Maa jeg da som saadan presentere Dig, min Læser, den blonde, lidt corpulente Mand i det ene Sophahjørne, med det klare, blaa, tænkende Øie, med den store, sølvbeslagne Meerskumspibe i den ene og "Berlingske Tidende" i den anden Haand; det er Adjunct Spindler, theologisk Candidat. Den gamle Dame i det andet Hjørne, med de hvide Krøller, de brune Hornbriller, den stivede Kappe og Spinderokken, er hans Moder. Den — — dog lad os hellere høre efter deres Samtale.
"Jeg havde dog altid troet, at De vilde studere Theologi, Høllo," sagde Madam Spindler, "min Søn siger, at De, skjøndt De først skal være Student til Foraaret og kun er 17 Aar, dog har læst en stor Mængde theologiske Skrifter. De har altsaa Interesse for Theologien og da De er et godt Hoved, har et smukt Organ og et net Udvortes, burde De rigtignok være Præst."
"Ja, jeg kan ikke negte," svarede Høllo, at den theologiske Literatur har fængslet min Opmærksomhed mere end nogen anden, meer end den burde. Jeg har tidt paa mine Skolestudiers Bekostning fordybet mig i disse Skrifter. Fra Studiets Side var der