men jeg blev Forræder mod min Bedstemoder. Fru Gyldenhjelm saae mig i Hamborg, da hun var der paa Tilbagereisen fra Italien. Jeg havde erhvervet mig et vist Ry ved min Udførelse af Dauphinens Rolle i Ludvig den 11te og dette satte mig i Forbindelse med den ædle Kone. Hun vandt min Fortrolighed; jeg fortalte hende, af hvad Grund jeg var flygtet, at mine Forældre vare døde, men jeg fortalte ikke, at jeg havde en Bedstemoder af Frygt for, at hun skulde opsøge hende og da forstøde mig ligesom min hele øvrige Familie, fordi jeg var — Bastard. Grevinden har adopteret mig, da hun kun har een Søn, og holdt mig i Kjøbenhavn for at studere. Der traf jeg atter min Bedstemoder. Halv vanvittig var hun flygtet til Kjøbenhavn for at søge mig og her — har hun sulten og tørstig vanket om paa Gaden som — Betlerske. Jeg traf hende; jeg laante 1000 Rbd. hos Ben Ismael for at skaffe hende en Plads i en offentlig Stiftelse — og nu har hun det godt og er lykkelig. Grevinde Gyldenhjelm har, jeg veed ikke hvordan, opdaget hele mit Forhold, tilgivet mig og for nogle Dage siden givet mig Penge til at betale Jøden med. Hun har endogsaa
Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/208
Denne side er blevet korrekturlæst