De Dem ved saaledes at dumpe herned fra Grevinde Gyldenhjelms Salon".
"Meget godt", svarede Wilmot lidt stødt.
"Aa ja! c'est piquant. Naar her blot var en nogenlunde taalelig Dame, man kunde interessere sig for, men de ere stygge allesammen".
"Der maa Deres Lorgnet have bedraget Dem, Hr. Kammerjunker. Vil De for Exempel betragte den unge Fru Tardow, der just dandser ud nu?"
"Ah," svarede Murino og kastede et overrasket Blik efter Henriette, "ja hun er virkelig ogsaa smuk i Aften — henrivende — men alle de Andre — ak Herregud".
"Jeg finder, at det er herlige, muntre og uskyldige Mennesker, alle dem, jeg seer her i Salen."
"Ja, det er nu Delicatesse af Dem, da De veed at jeg omtrent hører til Familien."
"De? jeg veed ikke, hvad De mener."
"Virkelig? Har De ikke hørt, at jeg er forlovet med Frøken Frida?"
"Med Frida? nei", svarede Wilmot, blegnende ved Tanken om, at han maaske kunde have misforstaaet hendes Ord, men efter et Øieblik havde han fattet sig og hviskede neppe hørligt: "har De hendes Samtykke?"
