og nu har jeg maattet holde den i koldt Vand hele Dagen for at dulme Smerten." Med disse Ord rakte Høllo sin Tommelfinger frem, der virkelig ogsaa var ganske rosenrød af det langvarige Bad, men da Rudolph, forandret over saamegen Blæst af saalidet, med en tilbagetrængt Latter knipsede temmelig ublidt til Fingeren, udstødte Høllo et sønderrivende Skrig og trak Fingeren til sig, men vendte strax efter Hovedet ligegyldigt om og sagde: "det gjorde slet ikke ondt, men Du er en Nar."
"Er der noget Nyt fra Skolen?" fortsatte Høllo og lagde kjælen Rudolphs Haand ind under sit Hoved. "Har Du talt med Valdemar?"
"Den Valdemar synes at interessere Dig særdeles meget."
"Ja jeg kan godt lide at gjøre Nar af ham," svarede Høllo lakonisk og bearbeidede sine Tænder med en lille Elfenbeenstandstikker.
"Man kunde nu let troe," fortsatte Rudolph smilende, "at Du var ondskabsfuld nok til at stifte Folks Bekjendtskab, ja endogsaa til at gjøre dem til dine Venner, blot for at Du i Fred og Ro kunde gjøre Nar af dem. Med Valdemar kan dette nu ikke tænkes at finde Sted, thi Du taler jo aldrig med ham; I have maaske ikke vexlet ti Ord sammen og
