"Aa Herregud, Hr. Etatsraad, smidskede Jøden, han skylder mig en liden Bagatel; jeg kunde ikke godt lade den staae længer, men nu skal den staae — for Deres Skyld."
Da Dahl nu, i høieste Grad ophidset, reiste sig, blev Jøden ganske ængstlig og raabte høit: "Nei deres Velbaarenhed, han skal faae ligesaa mange Penge, han vil — De har jo kun een Datter — vel? — og saa er De gammel." Med disse Ord fløi Jøden nedad Trapperne. Følgen var, at Dahl samme Aften sendte Zülich et meget koldt Opsigelsesbrev i Idas Navn, hvori Ringen var indesluttet. Samme Dag var Familien tagen paa Landet.
Etatsraaden blev imidlertid underrettet om Alfreds Død. Ved sin Tilbagekomst fandt han et Brev, der indeholdt en Udvikling af alle de Omstændigheder, der lidt efter lidt havde nedbrudt Alfreds hele aandelige Constitution. Ved hans Medvirkning forblev Alfreds Dødsmaade ubekjendt for Alle undtagen Carl, Lægen og den gamle Kone.
En smuk Eftermiddag i Mai Maaned gik Carl
og Ida med hinanden under Armen ud til Assistents-
