807
Arvings eller Legatars Lod tilfalder.
der er det Afgjørende for, hvem der er Arving; men efter
Forudsætningen er den Paagjældende jo bortfalden paa den
Tid, saa at Forholdet maa betragtes, som om han aldrig
havde existeret. Den Omstændighed, at hans Bortfald
ifølge det eller de paagjeldende Testamenter virkede som
Betingelse for, at en anden skulde indtræde, saaat dennes
Ret kun var betinget, kan ei bevirke, at der skulde stilles
ringere Fordringer til en saadan testamentarisk
Bestemmelses Gyldighed, idet det er vist, at der til Gyldigheden
af en betinget Retshandel fordres de samme Momenter
som til Gyldigheden af en ubetinget, jfr. Aagesen Program
1866 Pag. 29. Endeligt vilde det være en uberettiget
Indvending mod den Sætning, at man kun kan tillægge
den udtrykkeligt — direkte eller indirekte — udtalte
Villieserklæring Gyldighed som Testamente, hvis Nogen
vilde paastaae, at man da gjorde sig skyldig i den af
Ørsted Haandb. IV Pag. 580 og Larsen Arver. Pag. 232
saameget dadlede interpretatio restrictiva, som af ældre
Retskyndige gjordes gjeldende med Hensyn til Testamenter.
Det maa tvertimod erkjendes, at enhver efter de
almindelige Regler hjemlet Fortolkningsregel kan komme i Betragtning; det fastholdes blot, at man ei maa gaae ud
over en egentlig Fortolkning, og at man her ligesaavel
som ved Loves Fortolkning skarpt maa skjelne mellem,
hvad der er Testators tilkjendegivne Villie, og hvad der
blot er hans Tanke, Mening o. s. v.; kun det første
opretholder Lovgiveren; til det sidste kan slet intet Hensyn
tages.
Som Exempler paa Tilfælde, hvor de i Testamentet brugte Udtryk kunne gjøre det mere eller mindre tvivlsomt,
om der i det ei maatte siges at ligge en Bestemmelse om
en bortfalden Arvings eller Legatars Lod, og som have
fundet deres Afgjørelse for Domstolene mærkes Hrdom
24 Maj 1833, jfr. jur. Ugeskr. 1849 Pag. 168, om der ved
de i et reciprokt Testamente brugte Udtryk »Arvinger
efter Loven«, sigtedes til de Arvinger, som vare den Først-
