Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu/396

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

392

regne Paagjældende en »aldeles tilfældige Skade til yderligere Straf af 19 Rdl., medens et tilfældigt Drab eller en tilfældig Lemlæstelse under lige Omstændigheder ikke kan tilregnes? Den ærede Anmelder ræsonnerer nu vel paa den Maade, at da den, der har tilføiet Skade af den i § 204 omhandlede Beskaffenhed under saadanne Omstændigheder, at han ikke falder ind under Paragrafens Bestemmelser, ikke heller kan straffes efter §§ 200 eller 203 ifølge deres ligefremme Ordlyd, saa bliver det nødvendigt at anvende Analogi, og da det naturligviis maa være ligesaa strafværdigt tilfældigt at tilføie en større som en mindre Skade, er det fuldt berettiget at straffe ham efter Analogien af § 203; og den Omstændighed, at denne Analogi bliver nødvendig, fremhæves som et Beviis paa, hvor ilde Repræsentationen har handlet ved at rette paa et systematisk Lovudkast. Vil man imidlertid paatage sig ad denne Vei at tilveiebringe Ligelighed i Grundsætningerne, saa maatte man ogsaa straffe den, der ved et forsætligt Angreb, som ellers vilde være at bedømme efter § 200, havde dræbt en Anden, efter Analogien af § 203, forsaavidt Gjerningen falder udenfor § 188; og jeg tvivler dog paa, at man vilde føle sig tiltalt af en slig Analogiseren, saameget mindre som Koncipisterne af §§ 188 og 204 udtrykkelig, som ovenfor bemærket, have udtalt, at det tilfældige Drab eller Lemlæstelse ikke skal tilregnes Ophavsmanden til Straf.
Det Værste ved den her bestridte Fortolkning af § 203 er imidlertid ikke den derved fremkomne umotiverede Uovereensstemmelse i Behandlingen af ligeartede Tilfælde, thi fulgte en saadan Inkonsekvents virkelig af Lovens Ord, havde Fortolkeren jo intet Andet at gjøre end at modtage den med Resignation; men den er saa langt fra at være den nødvendige Følge af en konsekvent Fortolkning, at den kun synes at kunne komme frem ved en meget løs Betragtning eller aandløs Stirren paa Bogstaverne. Vel staaer der »Tilføier Nogen en Anden Saar