391
have vi tillige seet, at § 203, skjøndt Bogstav for Bogstav bestandig den samme, dog har havt en meget forskjellig Betydning i Fleertallets og Mindretallets Forslag efter de disse underlagte forskjellige Principer. Denne Paragraf er som et Speil, der selv uforandret dog med Troskab gjengiver enhver Forandring i Omgivelserne; men hvorledes er det da muligt, at man nu kan opstille en Fortolkning, som i den Grad strider mod Lovens øvrige Bestemmelser, at det selv efter det oprindelige Udkast, som alt fremhævet, kunde underkastes Tvivl, om den burde admitteres. Der udtalte jeg mig imidlertid for denne Fortolkning, fordi § 203 derved blev i Overeensstemmelse med de Principer, som, ihvorvel ellers afvigende fra Straffelovens almindelige, dog opstilledes som almeengyldige for de her omtalte Forbrydelser; i Lovens nuværende Skikkelse derimod taler Alt imod den, Intet for den. Ved at anvende Straf efter § 203 for den af et simpelt Slag resulterende ikke tilsigtede eller vel endog reent tilfældige Følge, vilde vi jo træde i aaben Opposition med alle andre beslægtede Bestemmelser og da i Særdeleshed med § 204, der kun anvender Straf, hvor Lemlæstelsen er forsætlig eller dog har maattet forudsees som en rimelig eller ikke usandsynlig Følge (om § 203 kan anvendes i dette sidste Tilfælde, skal siden blive omtalt; foreløbig kunne vi lade dette Spørgsmaal henstaae, da det kun kommer an paa at paavise det Urigtige i den ærede Anmelders Opfattelse); Denne Uovereensstemmelse i Grundsætninger skulde imidlertid efter Udvalgets Mening ikke have Noget at betyde, »da, Straffen her (ↄ: efter § 203) vil kunne sættes meget lavt (Bøder ikke under 20 Rdl.), og Domstolene naturligviis ville tillægge saadanne Omstændigheder som den, at Skaden er bevirket ved aldeles tilfældige Begivenheder, den fornødne Betydning« (Rigsdagstid. 1864—65 Tillæg B S. 321); men det vil Domstolene ikke altid gjøre af den gode Grund, at de ikke altid kunne det. Efter § 200 kan Straffen for et Slag blive endog kun 1 Rdl.s Bøde; med hvad Føie skal man nu
